0 kommentarer

De uberørte Af Kari Hotakainen

af d. 10. maj 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

221

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-05761-4

Originaltitel

Huolimattomat på dansk ved Helena Idström

 

Romanen “De uberørte” omhandler kriminalkommissær Antero Mokka, en ensom 40-årig mand fra Helsinki. Mokkas liv drejer sig umiddelbart kun om hans arbejde – social liv er ikke noget han kender til, og han har ikke oplevet en kvindes berøring i lang tid. Derfor lægger han alle sine kræfter i arbejdet og er også afdelingens bedste.

“Han havde fuldstændig glemt, at han havde sådan en. Pikken mindede ham, om alt det han ikke havde. Sidst, han havde haft et forhold til en kvinde, var for 6 år siden, men bagefter havde han givet fortabt og været helt aldeles ligeglad med sine seksuelle lyster”.

Da han så en dag afhører Leila Korhonen, en smuk kvinde, der driver virksomheden “Ømhed og Nærhed A/S”, mistænkt for at være del af en mands forsvinden, opstår der en gnist mellem dem, og Mokka kan ikke få hende ud af hovedet igen.

“Kvinden var gledet via hans hjernefolder om bag hans øjeæbler og havde lagt sig oven på pupillerne. Lige nu fyldte hun hele Mokkas verden”.

Leilas virksomhed går ud på at lindre mænds ensomhed, ved hjælp at en intens time med terapi og massage. Leila går aldrig over grænsen og har sex med sine kunder. Men da en af hendes kunder ikke stiller sig tilfreds med bare berøring, løber Leila ind i problemer.
Kunden er nu forsvundet, og Mokka prøver forgæves at få hende til at snakke om, hvad der er sket, men Leila har ikke lyst til at snakke om det.
Gennem deres samtaler bliver Mokka mere og mere betaget af Leila, som gennem sine erfaringer med ensomme mænd læser Mokka som en åben bog.

“De uberørte” er en glimrende og velskrevet roman, hvor man virkelig kommer ind bag facaden på karaktererne. Den giver et meget realistisk billede af, hvor stor en indflydelse sex har på folks liv, og hvordan mennesker har brug for både kærlighed og sex for at kunne fungere ordentligt. Kari Hotakainen skriver godt, og det er ikke en bog, der er tung at læse.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter