0 kommentarer

De tusind spejles ø af Nayomi Munaweera

af d. 8. april 2015
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

240

Udgivet

2015

ISBN

978-87-638-3260-1

Originaltitel

Island of a thousand mirrors

 

Yasodhara er singaleser. Hun og søsteren vokser op i et stort hus på Sri Lanka, et hus hvis overetage udlejes til en tamilsk familie. Yasodhara nyder venskabet med den jævnaldrende tamiske families søn. For børnene betyder det intet om man er tamil eller singaleser, selvom samfundet og forældrene gang på gang minder dem om det. Fjendtlighederne mellem de to grupper optrappes, til en regulær borgerkrig bryder ud, med voldsomme angreb på den tamiske befolkning. Denne borgerkrig betyder en ende på Yasodharas barndom på Sri Lanka, og begyndelsen på et nyt liv i USA.

Saraswathi er tamiler. Hun er dygtig i skolen, og drømmer om at blive lærerinde. Borgerkrigen kommer dog også til at have en kæmpe indvirkning på hendes liv, og sender det i en anden retning end den hun selv havde planlagt.

”De tusind spejles ø” er en fortælling om en smuk ø, og hvad borgerkrig har gjort ved dens befolkning. Bogen, der ellers starter ud som en fin slægts- og kærlighedsroman i de smukkeste og mest fortryllende omgivelser påvirkes langsomt, men sikkert, af kampene mellem singalesere og tamiler, og bliver gradvist mere grusom. Bogen skildrer borgerkrigen og dens rædsler, men blander heldigvis de grumme beretninger med positive og mindre dystre emner, så det negative ikke tager over. Og på trods af krigen beskrives Sri Lanka med en stor kærlighed. Man efterlades med et indtryk af en smuk ø, hvis befolkning har været igennem lidt for meget. En ting der desværre distraherede min læsning en smule i denne bog var de utroligt fremmedartede navne – Jeg havde til tider svært ved at holde styr på hvem der var hvem, og hvilke slægtninge der hørte til hvor, og det på trods af at bogen starter ud med et stamtræ man kan slå op i. Mange navne introduceres i starten, men det bliver dog bedre og nemmere at følge med som handlingen skrider frem, og man lærer de forskellige personligheder at kende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter