0 kommentarer

De tre bukke bruse vender tilbage af Bjørn F. Rørvik

af d. 29. marts 2015
Info
 
Sideantal

44

Udgivet

2015

ISBN

978-87-638-3839-9

Originaltitel

Bukkene-Bruse vender tilbake

 

Der er gået et par år siden De tre bukke bruse sidst har været i bjergene og passeret over troldens bro. Nu sidder de derhjemme og keder sig, og overvejer om de skal tage på ferie. Men de eksotiske rejsemål trækker ikke, de vil faktisk hellere en tur i bilen i bjergene.
Ved ankomsten ved bjergets fod konstaterer de at deres bedrifter og de gamle æventyr er ved at gå i glemmebogen. Eller rettere glemme-tabletten. Turisterne på stedet aner ikke hvem de er, og spørger om de har været med i et tv-program. Ingen har øjne for den skønne natur, men har opmærksomheden rettet mod små elektriske apparater. De tre bukke bruse synes det er mærkeligt, og bliver enige om at det kunne være hyggeligt at hilse på trolden, nu de alligevel er der. Men trolden er ikke under broen.
Trolden er kommet på alderdomshjem.
Herfra bliver den søde historie direkte skingrende skør. Der går på den mest herlige facon Rune T. Kidde i den.
I øvrigt kræver gennemlæsningen nok at børnene kender den oprindelige historie om bukkene, og til det formål kan netop Kiddes genfortælling af samme anbefales.

Var bogen her tegnet som så mange andre, havde den ikke være syndeligt interessant, men som man kan se af forsiden ligner det noget der er sammensat af en flok fem-årige. Klippet, klistret og håndtegnet. Dybden og perspektivet i designet af de mange billeder røber dog at det er en ret kreativ voksen der er mesteren bag. Jeg skal dog ikke udelukke at enkelte af de små indklip godt kan være tegnet af tegnerens børn, det er under alle omstændigheder meget autentisk. Det er en metode flere gerne må dykke ned i, som giver den fjollede bog her et godt grafisk fundament. Samtidig er der mange spøjse figurer og tilskuere til bukkenes oplevelser, som børn kan finde glæde i at studere. Billederne er utrolig spændende sat op, et ‘børnetegnings’-univers som man meget hurtigt tror på. Det vil lynhurtigt fange de mindste læsere. En stor fornøjelse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter