0 kommentarer

De taknemmelige af Delphine de Vigan

af d. 8. oktober 2019
Info
 
Sideantal

175

Udgivet

2019

ISBN

978-87-7036-463-8

Originaltitel

Les -gratitudes (oversat af Karsten Nielsen)

Udgave

1. udgave

 

Alderdommen har for alvor ramt Misjka. Hun kan ikke længere bo for sig selv, men må flytte på plejehjem. Selv ordene er begyndt at forsvinde fra hende, og hun har pludselig næsten intet tilbage. Pånær en stor taknemlighedsgæld. Og den tidligere nabo Marie og talepædagogen Jérôme.

Det er ikke selve historien i De taknemmelige der er fortællinges drivkraft, men i højere grad relationerne. Relationen mellem Misjka og Marie, der voksede op som naboer da Marie var en lille pige. Dengang tog Misjka sig af Marie, i dag er det omvendt. Relationen mellem Misjka og talepædagoen Jérôme, som gør alt for at hjælpe Misjka med at opretholde sit sprog, der er kraftigt på vej tilbage. Og Misjkas længsel efter at komme i kontakt med en familie, der bogstavelig talt reddede hendes liv som lille pige, og som hun aldrig fik sagt tak til. Denne længsel bliver kun større som Misjkas sprog langsomt forsvinder, og Marie og Jérôme beslutter sig for at hjælpe hende med at finde frem til familien.

De taknemmelige er en smuk bog om alderdom og menneskelige relationer. Jeg havde frygtet, at det ville være en uendelig trist bog om et menneske i forfald, men det er ikke den følelse jeg sad med, efter jeg havde læst bogen færdig. Om noget beskriver bogen de frustrationer der følger med det at miste sit sprog og evnen til at udtrykke sig som man vil. Men det bliver ikke en bog hvor brok og lidelse er i fokus, men nærmere håb og taksigelser. Og om at finde glæden i det der er tilbage – Også på de dage hvor alt er svært.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter