0 kommentarer

De sidste timer af Minette Walters

af d. 11. august 2018
Info
 
Sideantal

556

Udgivet

2018

ISBN

978-87-7146-930-1

Originaltitel

The last hours (oversat af Lillian Kingo)

Udgave

1.

 

Folk dør. Pludseligt og smertefuldt. Bylder og sort blod – ingen har nogensinde set noget lignende. Heller ikke Lady Anne, frue i Develish. Alligevel formår hun at tage forbehold, ikke mange andre gør. Hun lader alle sine fæstebønder flytte ind, og barrikerer sig på godset i Develish. Men vil det være nok? Kan isolation holde denne nye forfærdelige sygdom for døren? Og hvordan vil det gå, hvis hun nægter sin mand adgang til sit eget gods som værn mod sygdommen?

Jeg kunne godt lide ‘De sidste timer’. I bogen får man lov at høre historier fra mange personer, ikke blot Lady Anne, og får derved et nuanceret billede af livet i tiden under pesten. Både personer, der rangerer højt og lavt i hierarkiet får her en stemme, og derigennem hører man som læser ikke kun om Den Sorte Død, men også hvad der sker med en flok mennesker, når de lukker sig inde på ubestemt tid i kampen mod en usynlig fjende. I denne lille isolerede verden er der fyldt med intriger, frygt og tvivl, men samtidig er der også håb.

Skrivestilen med at skifte mellem forskellige fortællere og synspunkter formår at holde læseren evigt interesseret, idet man hele tiden er nødt til at læse videre for at finde ud af, hvad der sker.

lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter