0 kommentarer

De samlede eventyr om Peter Kanin og hans venner af Beatrix Potter

af d. 11. september 2011
Info
 
Sideantal

400

Udgivet

2009

ISBN

87-11-11184-4

Originaltitel

The complete tales of Beatrix Potter

 

Da jeg var lille, var et af de hyggeligste programmer i børnetime det, hvor Beatrix Potters eventyr blev fortalt. Det var også et af de mere uhyggelige til tider, og kunne være ret så skræmmende at se på. Så da jeg senere faldt over bogen med hendes samlede fortællinger, måtte jeg have den!

Bogen er spækket med fine illustrationer, der ledsager hver eneste fortælling, og som er tegnet af forfatteren selv. Og selvom fortællingerne er rettet til børn er det stadig hyggeligt at genopleve dem som voksen. Hver lille fortælling er endda forsynet med en tekst, der fortæller hvorfra inspirationen til netop dette eventyr er fundet.

Den historie jeg bedst husker, og som var den første jeg slog op på da jeg fik fat i bogen, er ”Fortællingen om Samuel Knurhår” – En beretning om en lille killing der nær var endt som middag på bordet hos en rottefamilie som en rouladekage! En uhyggelig historie – I hvert fald hvis man er en lille pige – om en moders forsøg på at finde sin forsvundne søn, inden han bliver spist.

*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter