0 kommentarer

De plukkede lærkers sang af Maria Chebørløv Brix

af d. 2. februar 2017
Info
 
Sideantal

224

Udgivet

2016

ISBN

9788793063624

 

Det simple omslag og den poetiske titel gjorde udslaget. Jeg måtte bare læse Maria Chebørløv Brix’s debutroman “De plukkede lærkers sang”. Det har jeg ikke fortrudt.

Thorkild Lassen, som jeg formoder er en moden herre, sætter sig for at omsætte et helt livs dagbøger til en roman – eller måske snarere en selvbiografi. Thorkild er opvokset i en mildest talt dysfunktionel familie i 60’erne. Hans mor fik sit første barn da hun var 14 år gammel. Thorkild selv, kom tre år senere, og efter ham fulgte yderligere tre søskende. Thorkilds mor drikker som et hul i jorden, og det samme gør hans far. Forældrene er enten på værtshus, eller har huset fuld af venner fra samme værtshus. For de fem børn, handler det mest om at overleve, og helst så usynligt som muligt. Thorkilds farfar, der bor i nærheden, er det åndehul der gør, at Thorkild er den der kommer bedst igennem barndommen. Farfar elsker at fortælle historier, og Thorkild elsker at lytte og lære. Farfar har arvet en del bøger af en onkel, og Thorkild flygter ind i disse bøger. Det bliver litteraturen og farfar, der bliver Thorkilds redning. Også selv om barndommen sætter spor og ar, som aldrig forsvinder.

Brix formår at fortælle Thorkilds og familiens historie, så det aldrig bliver en kedelig afhandling om en familie på kanten. Med Thorkild som fortæller, oprulles et liv der, forhåbentlig, ligger fjernt fra de fleste af os. Kærlighed er der ikke meget af i hjemmet, sammenhold er ikke noget man bruger tid på. Livet er en kamp, og man lever og overlever. Historien fortælles i et sprog der er blændende godt. Brix kan virkelig skrive. Man fornemmer at der er kælet for detaljen, og der bliver sagt rigtig meget med få og velvalgte ord. Det var ganske enkelt en fornøjelse at læse bogen. Og selv om det er en tung og svær historie, er der også plads til Thorkilds underfundige humor undervejs. Ind imellem henvender Thorkild sig direkte til sin læser, og andre gange fortæller han om sin barndom og ungdom. Disse konstante skift mellem det der var, og det det blev til, fungerer virkelig godt. “De plukkede lærkers sang”, er en stor fortælling i en lille og diskret indpakning.

Jeanne var kun ét år yngre end mig, og vi kunne have levet et liv sammen som allierede soldater, men i stedet levede vi som modstandere i en ubarmhjertig krig, som ingen af os havde bedt om at være deltagere i. Jeg vandt. Hun blev begravet i en alder af sytten år på en ganske almindelig solrig tirsdag i august. Og alligevel kunne jeg ikke ryste tvivlen af mig, om ikke det i virkeligheden var Jeanne, der vandt, når alt kom til alt.

Selv om alt for mange fejl har fundet vej ind i den færdige bog, bliver jeg alligevel nødt til at give den topkarakter. Det er ganske enkelt blændende godt.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter