0 kommentarer

De næste 5000 dage af Amalie Smith

af d. 20. april 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

93

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-09429-9

 

Jeg har tidligere læst og anmeldt “I CIVIL” af Amalie Smith, og snubbede derfor gladeligt “De næste 5000 dage”, da chancen bød sig.

Det skulle vise sig at blive en mindst lige så stor udfordring. For Amalie Smiths debutbog lader sig heller ikke sådan rubricere.

Den er af forfatteren delt op i seks afsnit, der både tematisk og formmæssigt adskiller sig meget fra hinanden. I den første del er jeg-fortælleren tilbage i barndommens Vestjylland, hvor hun og forældrene havde et sommerhus. I anden del prøver hun, via samtaler med A at hitte rede i tankestrømme og deres kronologi. I tredje del er samtalerne med og om A, stadig udgangspunktet. Men omdrejningspunktet her er ikke det enkelte individ, men snarere verdens natur – og relation til – verden!

“Lene Hau har standset lyset! Først sænkede hun hastigheden, så standsede hun det helt, og nu flytter hun på det i standset tilstand. Jeg finder det skræmmende, at lys har en hastighed. At der derfor ophober sig en forsinkelse. Hvis man går ind i et rum med store afstande og ser på de objekter, der er i rummet, hvor er objekterne så i forhold til det sete, og hvor er det sete? Der er en inerti forbundet med objekternes tilsynekomst. En afstand mellem verden og verden. Har til morgen ryster alle på hænderne, som om de ville indhente noget. Hvad er der at indhente andet end lysets forsinkelse?”

Fjerde del af bogen er i to dele. Hver anden side er et billede af en kvinde med en buket påskeliljer med en (fakta) tekst under. Vi starter i juni med en jeg-fortæller der henover sommeren distancerer sig så meget, at vi til august er nået frem til at teksten er et skuespil med regi og en protagonist. I mellemtiden er en enkelt påskelilje blevet spist. Efter kvindens ansigtsudtryk at dømme var den ikke velsmagende.
I femte del er “Alle døre åbne”. Fortællingen har sit eget indre liv, idet en stor del af teksten er streget over og erstattet med noget andet.
Sidste del er skrevet i kursiv. Hovedpersonen oplever (som eneste person) et jordskælv, imens manden er i bad.

Hvis jeg ser bort fra resuméet, hvad handler “De næste 5000 dage” så om? Jeg har ingen anelse. Og så alligevel. For på en eller anden måde, er det den samme kvindelige hovedperson hele bogen igennem. En kvinde der, måske sideløbende med sit liv med manden, måske før, gør sig nogle personlige erfaringer der gør, at hun rystes i sin grundvold. Hvilke hændelser er det da, eftersom alle andre er så upåvirkede? Er hun alene om oplevelserne, der tilsyneladende er igangsat af nogle løsrevede betragtninger og verdens natur og vores (menneskehedens) syn derpå.

At “De næste 5000 dage” kan få fire stjerner, af en læser, der hævder ikke at kunne finde en dybere mening med teksten, kan virke besynderligt. Men det er netop den manglende røde tråd, der fascinerer mig. For den er der alligevel. Men intuitivt. Der er så usynlig at den ikke lader sig fange af en bestemt tekst type, ikke af en hovedperson endog ikke af et enkelt tema. Jeg kan mærke tråden, som en underlæggende tankerække, som jeg ikke kan sætte ord på, men som ikke desto mindre tryllebinder mig.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter