0 kommentarer

De indviede af Manfred Christiansen

af d. 16. november 2017
Info
 
Sideantal

229

Udgivet

2017

ISBN

9788793434660

Udgave

1. udgave 1. oplag

 

Manfred Christiansen (1963)er uddannet grafisk designer, studerer dagligt tysk sprog og kultur på Københavns universitet og har siden 2007 også kunnet skrive forfatter på sit CV. De indviede er det første jeg har læst fra hans pen, men ganske givet ikke det sidste.

Det er en velskrevet og meget fængslende bog. Normalt er jeg ikke særlig begejstret for bøger hvor det er jeget som taler, men her fungerer det for mig.
Jeg, er identisk med journalisten Kristian Meyer, som via sin kollega og god ven Esben Burg bliver hvirvlet ind i en foruroligende historie. Esben er i gang med at skrive en bog om den pengestærke og magtfulde Svend Vendell, der fra sit selvvalgte eksil på en privat tropeø trækker i de politiske tråde. Da Esben bliver påkørt, og hans informator kort efter henvender sig til Kristian med en USB-nøgle kan Kristian ikke længere lade historien ligge. Hans journalist-gen tager over og han graver sig ned i sagen, jo mere han graver, jo farligere bliver det…..

Det er en hurtigt læst bog, hvor man ikke kan undgå at tænke hvor meget af dette ligner noget der sker i dag…Jeg synes dog der mangler noget i afslutningen, den bliver ikke rigtigt rundet af, men samtidig er den heller ikke så åben så den opfordre til selv at bygge videre på handlingen.
Alt i alt en god bog, med et godt plot og i et sprog der er behageligt at læse

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter