0 kommentarer

De glemte piger af Sara Blædel

af d. 26. december 2011
Info
 
Sideantal

315

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7108-637-9

 

Medrivende og skøn krimi – lige i øjet, underholdende og til tider også tankevækkende. Og ikke at forglemme: et plot, der først afsløres til allersidst. Guf for krimi-elskere. Jeg nød bogen i store rige mundfulde, som man ville sige, hvis det drejede sig om en plade chokolade.

De to småpiger Lise og Mette bliver afleveret på Evnesvagsanstalten Eliselund og vokser op som “glemte piger” uden forbindelse til deres familie og ifølge papirerne dør de begge af lungebetændelse kun 17 år gamle. Hele livet har de kun haft hinanden og har hængt sammen som ærtehalm.

Mange år senere finder man et lig i en skov på Midtsjælland, og det viser sig at det er liget af den ene pige. Hun er faldet ned fra en skrænt – og intet tyder på en forbrydelse. Kvinden er gammeldags klædt, ikke særlig velplejet og kort før sin død har hun haft frivilligt samleje. Louise Rick, der er opvokset i området hvor liget findes, og hendes makker kommer på sagen.

Kort efter findes en dagplejemor dræbt og voldtaget i samme område og efterforskningen viser, at flere piger er blevet voldtaget i samme område og et par piger er aldrig blevet fundet.

En gal mand er på spil – men hvor skal han findes? Louise kommer omkring i det lille samfund, tager kontakt til det gamle plejepersonale på Eliselund og en grum historie folder sig ud – en historie om svigt og skyld og nogle skæbner så grumme at det ikke kan beskrives.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter