0 kommentarer

De frosne flammer af Jens Henrik Jensen

af d. 4. oktober 2016
Info
 
Sideantal

544

Udgivet

2016

ISBN

978-87-400-2706-8

Udgave

1. udgave

 

“Oxen-trilogien” startede med “De hængte hunde” (2012), fortsatte i “De mørke mænd” (2014) og afsluttes nu med “De frosne flammer”.

I “De mørke mænd” blev vi efterladt med en cliffhanger, hvor Oxen blev skudt i smadder med en raket i sin båd ud for Sveriges kyst. Det er vel ikke så overraskende, at Oxen naturligvis overlevede og ved et sandt lykketræf blev samlet op af en læge, der bor afsondret i den svenske skærgård. Ma­grethe Franck lever samtidig som en skygge af sig selv. Smidt ud af PET og i den grad generet af de højere magter i ‘Danehof’, så hun til sidst ender som rengøringsassistent og kassedame i Netto. Sam­men tager de igen kampen op mod den middelalderlige, konspiratoriske organisation, ‘Danehof’. De får hurtigt hjælp af den tidligere PET chef, Mossman, og så går jagten ellers ind.

Jens Henrik Jensen opretholder stemningen fra de to forgængere, og leverer en flot afslutning på se­rien. Spørgsmålet om hvem der er hovedskurken, holder læseren fast fra start til slut i en jævn spænding. Vi bliver ledt af mange veje og afveje i den 544 sider lange bog, måske 100 sider for lang for min smag. Jeg læste de to forgængere i denne sommer, så de var frisk i erindring, alligevel var jeg ved at gå lidt ‘Oxendød’ nogle gange. Jeg kunne godt have ønsket mig et lidt højere tempo, især når plottet bliver lidt for forudsigeligt, f.eks. hvor den engelske skurk hører om en af sine tidligere kumpaners død: vi ved bare, at han kommer på sporet af Oxen, hvorfor bruge flere kapitler på det? Ligeledes begyndte det også at irritere mig, når man i næsten hver kapitel skal læse temmelig læn­ge, for at finde ud af, hvem vi hører om. Det førte mig på vildspor et par gange, og det forvirrede mere end det gavnede.

Jeg synes Jensen denne gang havde skruet noget ned for dramatikken og det uvirkelige, det var gan­ske befriende. Jeg må dog påpege, som erfaren krimilæser, at det virker lidt underligt, at politiet/retsmedicinere ikke opdager spor efter heftig brug af gaffertape på staklen, der bliver ‘tvun­get’ til selvmord.

De små sure opstød kan dog ikke overskygge konklusionen: Det er en fornem afslutning på en un­derholdende trilogi. Jeg vil bestemt mene, at Jens Henrik Jensen er i international klasse. Når man læser bogen føler man, at han bare kan blive ved og ved med at skrive. Oxen var en interessant hovedperson, og jeg kunne sagtens forestille mig en film/TV-serie baseret på bøgerne.

Flammerne er tøet op!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter