0 kommentarer

De fjerne blå bjerge af Kazuo Ishiguro

af d. 25. august 2001
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

178

Udgivet

1984

ISBN

87-583-0191-7

Originaltitel

A Pale View of Hills

 

Ishiguro er født japaner, men opvokset i Storbritannien og på sin vis ærkeengelsk. Og alligevel ikke. Hans debutroman “De fjerne blå bjerge” har en umiskendelig japansk kvalitet i sin minimalisme og totale fravær af ydre dramatik. Vi kommer tæt på fortællingens personer i kraft af deres tanker og dialog. Fortællingen kan minde om den japanske mester Yasujiro Ozus socialrealistiske film, der ligesom Ishiguro blotlægger middelklassens skinmanøvrer og falskhed.
Kvinden Etzuko, bosiddende i England, tænker tilbage på sin fortid i Nagasaki lige efter krigen. Det gør hun for at kapere sin datters nylige selvmord, og langsomt, med kirurgisk sproglig præcision, afdækkes Etzukos liv i et atombombet Japan. Romanen er et overraskende syn på både skammen over ikke at slå til som mor, og vanæren ved at tilhøre det japanske folk efter anden verdenskrig. “De fjerne blå bjerge” kan lyde kedelig. Det er den ikke. Tværtimod er den en overraskende kompetent litterær debut fra en af den engelsksprogede verdens mest åbenbare talenter.

Bogen modtog Winifred Holtby-prisen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter