0 kommentarer

De ensomme af Håkan Nesser

af d. 16. oktober 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

495

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7053-583-0

Originaltitel

De ensamma

 

Seks unge studenter, snart tre par, finder sammen i Uppsala i 1969. Den initiativrige Tomas skaffer en bus og sammen foretager de en månedlang, skæbnesvanger rejse gennem Østeuropa i sommeren 1972.
Efter en katastrofal tur falder gruppen fuldstændigt fra hinanden.

Et par år senere forsøger et af parrene at genetablere relationerne med en middag i præstegården og en svampetur i skoven dagen derpå.
Under svampejagten spredes gruppen og ingen ser hvordan Tomas’ søster Maria styrter i en kløft og dør. Politiet henlægger sagen som en hændelig ulykke.

35 år senere dør Marias kæreste fra dengang, nøjagtigt samme sted og samme måde. Kommisær Barbarotti synes, det er temmelig mærkeligt at vente 35 år med at begå selvmord for at blive ‘genforenet’ med sin elskede, så han beslutter at efterforske sagen, ligesom han genåbner den gamle dødsulykke.

Historien veksler mellem nutid og datid, og man får et godt indtryk af alle de involverede og deres relationer til hinanden – med undtagelse af det, som har allerstørst betydning for sagens opklaring – for at holde spændingen til det sidste, hvilket lykkes fint..

Jeg tror at bogens titel skal fortælle, at alle de involverede i denne tragiske historie mere eller mindre er blevet dømt til hver deres ensomhed pga. en rædselsfuld, traumatiserende oplevelse under deres rejse gennem Østeuropa, som de godt nok er fælles om, men alligevel ikke er i stand til at tale om.

Som altid, når det er Häkan Nesser, der forfatter, får vi langt mere end blot en krimi. “De ensomme” er en fortælling om menneskets skrøbelige natur, om had og kærlighed, om tro og tvivl, om svigt, skyld og skam, religionsfilosofi og eksistentialisme, døden, Vorherre, Søren Kierkegaard og ‘spurven’ Edith Piaf! Man får lidt at tygge på og det er ikke just tomme kalorier..

 

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter