0 kommentarer

De elendige Af Victor Hugo

af d. 19. februar 2005
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

510

Udgivet

2003

ISBN

87-00-15956-5

Originaltitel

Les misérables, på dansk ved Fr. Winkel Horn

 

Om end rigelig lang og til tider decideret langsommelig, har “De elendige” fra 1862 fortjent sin klassikerstatus. Oplevelsen af livet blandt Frankrigs underklasse i den første halvdel af 1800-tallet er fængslende og alle de langsommelige 1800-tals-passager værd. Fortællingen har øjeblikke af lysende menneskekærlighed og klarsyn, og man overgiver sig til en anden tids menneskelige vilkår og kampe.

Skovhuggeren Jean Valjean bliver idømt fem år på galejerne for at stjæle et brød fra bageren. Det er første gang, han bryder loven, og brødet er bestemt for hans søsters sultende børn. Men ingen når så meget som at blive svimmel af brødets duft, før Jean Valjean er pågrebet, dømt og fængslet. Efter fire flugtforsøg bliver de fem år til nitten inkl. tillægsstraf.

“Jean Valjean var kommet hulkende og skælvende ind på Bagnoet, han gik følelsesløs ud derfra. Han havde været fortvivlet, da han kom derind, han var skummel og indesluttet, da han forlod det.”

Trods alle odds får Jean Valjean en chance for et bedre liv og tager kristendommens kærlighedsbudskab på sig. Men Jean Valjeans skæbne er flettet uløseligt sammen med politiinspektør Javerts, og han tror hverken på menneskets foranderlighed eller ret til en ny chance. Han tror kun på loven.

Der er øjeblikke i bogens løb, hvor man rykker i stolen i utålmodighed over, at forfatteren tager sig så uendelig god tid til at fortælle sin historie. 20 sider efter er man imidlertid atter fanget i de ætsende realistiske beskrivelser af en mere voldsom tid:

“På hver af de seks vogne sad der fireogtyve mand, tolv på hver side, med benene dinglende udenfor vognene. De havde halsjern på og var lænkede sammen, og foran og bag på hver vogn stod to mænd med ladte geværer og med enden af lænkerne under foden. […]. De lænkede mænd sad og rystede i morgenkulden […]. De sad alle med tørre, glansfulde øjne eller et uhyggeligt glimt i øjnene, med dinglende ben, sitrende skuldre, knyttede næver eller slappe hænder. Af og til hørte man klasket af stokkeslag på deres skuldre eller hoveder. Bagefter toget løb en flok hujende børn.”

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter