0 kommentarer

De efterlod os alt af Plum Johnson

af d. 22. april 2018
Info
 
Sideantal

318

Udgivet

2018

ISBN

978-87-12-05555-6

Originaltitel

They left us everything
Oversat af Nanna Lund

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Skal man sørge for at få ryddet op og smidt ud i god tid, så ens arvinger ikke skal have bøvl med det? Eller skal man tværtimod gemme? Det er et af spørgsmålene, der stilles i denne bog.

Som titlen siger, har Plums forældre ikke smidt ud – så da moren som den sidste af forældrene dør, venter der børnene et stort arbejde med at rydde op i huset med de 23 værelser. Plum, den ældste af børnene, som har passet både den demente far, og senere den gamle mor, påtager sig opgaven. Det kommer til at tage meget lang tid. For Plum er grundig. Hver detalje bliver beskrevet, fotograferet, katalogiseret, tingene i huset bliver vurderet, og hvert et brev og gemt avisudklip læst.

’Hvem var vores forældre? De er i alt, der omgiver os, alt, vi rører ved, men kendte vi dem egentlig? Og vil vi komme til at kende dem bedre ved at gennemgå alt, de efterlod sig, som om vi var en slags arkæologer?’

Mens Plum går alle husets rum igennem, vælter minderne frem. Vi hører om en barndom, som ikke har været en dans på roser – faren var streng, børnene blev bestemt ikke pakket ind i vat, tværtimod.

Samtidig opdager hun nye sider af sine forældre, man kan næsten sige, at først da lærer hun dem rigtigt at kende. Specielt brevene, de mange, mange gemte breve, fortæller en masse om forældrene, især finder hun det spændende at læse brevene fra deres ungdom.

Det er en interessant og på nogle punkter også en rørende bog, som med udgangspunkt i et hus og alt det, der er i huset, fortæller en historie om to temmelig forskellige mennesker der mødtes, om deres liv sammen – som ikke altid var så lykkeligt. Specielt får vi et indtryk af moren som en meget spændende og videbegærlig person, vellidt og hjælpsom – Plum opdager sider af sin mor, som hun ikke har kunnet få øje på.

På et tidspunkt føltes bogen lidt langtrukken, der hvor det beskrives, hvordan børnene fordelte tingene imellem sig. For mig var det uvæsentligt, hvem der fik spisebordet, sølvtøjet eller familieportrætterne. Det er den historie, tingene fortæller, minderne der kommer frem ved gensynet, glemte oplevelser, der pludselig huskes, der betyder noget.

Og så får man lidt at tænke over. Skal man rydde op og smide ud – eller gemme alle minderne?

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter