0 kommentarer

De døde sjæles skov af Jean-Christophe Grangé

af d. 25. maj 2013
Info
 
Sideantal

526

Udgivet

2011

ISBN

978-87-638-1632-8

Originaltitel

La Fôret des Mânes

 

Den unge undersøgelsesdommer Jeanne Korowa har hele livet haft et brændende ønske om at få lov til at opklare et rigtigt væmmeligt mord. Almindelige sager om banal vold og bedragerier keder hende. Og pludselig får hun i dén grad sit ønske opfyldt.

En tilsyneladende splittergal morder bevæbnet med en flintesten maltrakterer og fortærer delvis tre småbuttede kvinder i Paris. De blodtilsølede gerningssteder bærer præg af, at morderen gennemfører en art atavistisk ritual, men hvorfor har han netop slået ned på disse tre ofre? Er det deres udseende, der vækker drifterne – eller deres respektive arbejdsområder: Autisme, kromosomer og forhistoriske studier?

En kollega omkommer i en påsat brand, og Jeanne indser, at morderen også har kig på hende. Men hun nægter at give fortabt nu, hvor hun endelig har en sag med kød på. Den bliver en besættelse for hende. Den stålsatte, eventyrlystne – og elskovssyge – kvinde kaster sig ud i jagten, der fører hende fra Frankrig til Nicaragua, Guatemala og Argentina. På nærmeste hold oplever hun konsekvenserne af den katolske kirke og højreorienterede generalers undertrykkelse af befolkningerne i Syd- og Mellemamerika, mens sporet efterhånden fører hende via ufremkommeligt, sumpet terræn fyldt med kryb og det, der er værre, til altings ende i De døde sjæles skov tæt på grænsen til Paraguay.

Jean-Christophe Grangé skriver hårrejsende thrillere, der udkommer i millionoplag verden over og ofte filmatiseres med Frankrigs største navne i hovedrollerne. Han er ikke karrig med virkemidlerne; fra bog til bog bliver mordene mere og mere spektakulære. I “De døde sjæles skov” præsenteres læserne for grum lemlæstelse og kannibalisme, men man fornemmer, at grænsen slet ikke er nået endnu. Spørgsmålet er, om Grangé er ved at male sig op i en krog af depraveret sensationalisme – eller om han blot søger at nå igennem til et voldsforvænt publikum, som intet længere evner at chokere?

Som sin svenske kollega Jan Gullou skriver Grangé effektivt og dynamisk, så handlingen konstant er i fuld fremdrift. At han selv har besøgt alle de nævnte steder i Syd- og Mellemamerika, er man ikke i tvivl om, og det bliver både bogens styrke og svaghed. Man kan virkelig se byerne, menneskene og landskaberne for sig – og ikke mindst dufte dem – men de mange detaljer bliver også en anelse trættende. Kill your darlings, s’il vous plaît!

Værre er de mange usandsynligheder og letkøbte personbeskrivelser, man må sluge undervejs. Jeanne Korowa skrider fx bare fra job og forpligtelser og rejser for egen regning til den anden ende af kloden på basis af de spinkleste formodninger uden anden mulig gevinst end at tilfredsstille sit videbegær. Hvem gør den slags i virkelighedens verden? Og tjek lige, hvad den hårdkogte tøs tænker midt i det værste kaos: “Inderst inde jublede Jeanne. Hun var ikke længere alene. Hun kunne fortsætte efterforskningen sammen med den lækreste parisiske psykiater. Som oven i købet ikke var fedtet med komplimenterne…”

Men ret skal være ret. “De døde sjæles skov” er både velskrevet og utroligt spændende. Og så indeholder bogen til overflod adskillige passager af malerisk skønhed: “I disse tørre ørkenegne er en tankstation ikke omgivet af trafikstøj, men af stilhedens nimbus – en glorie af tysthed, ligesom en ø i tågehavet. Eller en helligdom indhyllet i en duft af mystik…”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter