0 kommentarer

Darling Jim af Christian Mørk

af d. 3. maj 2008
Info
 
Sideantal

316

Udgivet

2007

ISBN

978-87-567-8427-6

 

Darling Jim er en forførende og manipulerende historiefortæller, som hedder Jim Quick. Han er en såkaldt “seanchai” – en historiefortæller – der rejser rundt i Irlands lokalsamfund.
En dag kommer han på sin røde motorcykel til den lille by Castletownbere, og møder her de tre søstre Fiona, Roisin og Aoife, samt deres tante. Uden at røbe for meget kan man sige, at mødet mellem dem bliver skæbnesvangert.

Nogle år senere finder et postbud, der hedder Niall en dagbog i bunken med returpost.
Det viser sig at være Fionas dagbog og inden længe hvirvles Niall ind i fortællingen, og bliver så bidt af den, at han sætter sig for at finde ud af, hvem denne Jim var.

Selvom det skinner ret tydeligt igennem, at denne historie betyder noget for Christian Mørk, og han har lagt et stort arbejde i den, så kan jeg kun sige, at selve fortællingen ikke rigtigt fangede mig.
Jeg havde det sådan inden læsningen, at når jeg læste bagsiden og flapteksten, så fik jeg virkeligt lyst til at læse den, men nu hvor jeg har læst den, så føler jeg mig lidt snydt.

“Darling Jim” blev lanceret med tv-reklamer, hvilket ikke sker så tit i Danmark, men effekten er ikke til at tage fejl af. TV er et stærkt medie og kan sikkert sikre oplagstal, selvom de er dyrt købte. Jeg synes alligevel det er en “billig” måde at fange læsernes opmærksomhed på og en tv-reklame vil aldrig blive garanti for en god læseoplevelse, men det er selvfølgelig ikke noget nyt.
Men smag og behag er heldigvis forskelligt og er man til romantiske gysere med et snert af eventyr i sig, så vil man sikkert hygge sig med ”Darling Jim”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter