0 kommentarer

Daredevil : den officielle tegneserieudgave af filmen af Bruce Jones

af d. 9. januar 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

46

Udgivet

2003

Originaltitel

Daredevil the movie

 

‘Den officielle tegneserieudgave af filmen’ er undertitlen, som er meget retvisende, for det er som at læse en Hollywood b-actionfilm. Plottet etableres hurtigt, eksekveringen lider under at filmmagerne har villet lefle for laveste fællesnævner, og der er ikke meget at dvæle ved. Ingen streng figurtegning, selvom historien giver et bud på hvorfor advokat Matt Murdoch er blind, og hvor hans ‘blinde’ tro på retfærdighed kommer fra. Albummet er ligeså overfladisk som dens filmoplæg. Det er sgu synd, især for de læsere der kun kender Daredevil – eller Dæmonen, som han oprindeligt blev døbt på dansk, fra den her flade historie. Det er nemlig en figur der i den rette visionære kunstners hånd kan bruges til så meget mere. Frank millers seks bind værk om figuren står som en af de absolutte mesterværker i superheltegenren.

Muligvis har en hårdt presset deadline gjort at der ikke var tid til at give personer og handling mere fylde, men uanset årsagen er det ærgerligt for tegnearbejdet er stemningsfuldt, måske ikke på højde med en mester som Mignola eller Richard Corben. Men en tegneserie lever ikke på tegningerne alene, men har brug for en fed fortælling. Et hus uden fundament duer heller ikke.

Næh, herfra skal lyde en anbefaling af Frank Millers fantastiske ‘Dæmonen’, der desværre ikke længere kan hverken købes eller lånes på biblioteket. Forhåbentlig forsvinder albummet her i glemslen, ganske som filmen gjorde det.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter