0 kommentarer

Danskerheld af Henriette E. Møller

Info
 
Sideantal

272

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-11736-3

 

Laura og Peter drager i krig. De vil til Irak, skabe demokrati, sikkerhed, skolegang til alle børn, glæde. De forlader forældrene og Minna, veninde og kæreste. Det er ingen dans på roser at være i Irak. Der er sandstorme i hobetal, nedslag i lejren en 15 – 20 gange om dagen, en ulidelig varme, vejsidebomber, endeløse fritimer, umulige ekspeditioner, rastløshed og Chicken Tetrazzini morgen, middag og aften.

Og så er der danskerheld! En overordentlig tyk pung i en baglomme, der hindrer en bagdel fra at blive skudt i stumper og stykker, en telefonsamtale, der trækker ud og gør, at man ikke ligger på sin støvbefængte feltseng, den dag raketten lander der. Et bagholdsangreb, hvor kun to dør. Se det er danskerheld!

Men heldet følger ikke med hjem til lille Danmark. For hvem gider at høre om krig igen og igen. Og det kan være umuligt at finde den indre ro. Den ro, der skulle gøre, at de hjemvendte (helte) ikke kastede sig ned på gulvet hver gang en klokke lød. Roen, der ikke er hos dem. De hjemvendte, der tjekker legepladsen for miner. Dem, der går i panik i Føtex, fordi de ikke kan finde rødkålen. Dem, hvis forældre, kærester og søskende aldrig stopper med at bede dem om at blive hjemme denne gang. For selvom de ikke magter at høre om krigen, lade soldaterne (heltene?) sætte ord på rædslerne, så ved de at krigen er der. Og derfor kan man kende dem, de pårørende, med frygten i deres øjne.

‘Danskerheld’ er først og fremmest beretningen om Laura, der drager i krig. Vel først og fremmest på grund af følelsen af ellers ikke at du til noget andet end at tage imod ordrer. Som slås med et bagland, der ikke er det flotteste, en overtræt, gennemtæret mor og en far, der vist ikke har for meget at skulle have sagt. Men i militæret kan Laura det meste, for der har hun fri. Der er ingen store eller små beslutninger der skal tages, der skal bare pareres ordre.

I starten fokuseres der i bogen lige lovligt meget på Lauras bagland efter min mening. Men efterhånden som krigen og hverdagen i Irak kommer ind under huden på Laura og de andre gutter, rykker beretningen også tættere på mig. Og sidste halvdel af bogen er skræmmende livagtig. Ikke altid detaljeret i forhold til, hvad soldaterne oplever, men i forhold til deres følelser. Især beskrivelserne af de hjemvendte soldater, af deres uro og utryghed gjorde stort indtryk.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter