0 kommentarer

Dandy – Det Store Århundrede 2 af Jan Guillou

af d. 19. februar 2013
Info
 
Sideantal

357

Udgivet

2012

ISBN

978-87-7053-837-4

Originaltitel

Dandy

 

De tre brødre fra “Brobyggerne” befinder sig hvert sit sted i verden, og uden kontakt med hinanden.
I den første bog fulgte vi de to brødre Oscar og Lauritz, som begge har fortsat deres liv som ingeniører i henholdsvis Norge og Afrika.
Den tredje bror Sverre er flyttet til England med sin elskede Albie. Albie er arving til et stort gods og har tilsyneladende adgang til en næsten ubegrænset formue. Vi møder dem første gang lige omkring århundredskiftet. De lever en drømmetilværelse på godset med tjenestefolk, og muligheden for at beskæftige sig med lige hvad de lyster.
Sverre begynder at male, og det viser sig, at han virkelig har talent. Albie køber kunst op, især van Gogh, Matisse og Cézanne.
Sverre og Albie er imidlertid ikke særlig velsete i det konservative England, dels er de homoseksuelle og dels er Sverre nordmand og bliver pga. sproget betragtet som tysker, og det er meget upassende nu, hvor den Første verdenskrig er brudt ud.
Bogen er god, men ikke på højde med “Brobyggerne”. Måske skyldes det, at man igennem hele bogen følger et homoseksuelt par og alle deres bekendte.
Der er dog også nogle yderst interessante skildringer af livet i nogle kunstnerkollektiver og hele den engelske arrogante indstilling til de millioner af dræbte under Første verdenskrig.
Man er nødt til at læse den, hvis man, som jeg, vil følge med i Jan Guillous romanserie om det 19. århundrede.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter