0 kommentarer

Damen Donnas Dagbog af Mogens Jønsson

af d. 14. februar 2018
Info
 
Sideantal

143

Udgivet

2017

ISBN

978-87-7190-497-0

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Donna keder sig. Hun går hjemme og er endnu ikke blevet mor og tiden skal jo gå med et eller andet. Hun møder en ældre mand i parken og begynder at hjælpe ham med at renskrive nogle dokumenter. Det går op for hende, at det er voldsomme historiske ting hun her er med til at finde ud af. Og at grundlaget for kristendommen er baseret på en god historie, der engang er skrevet af jøderne. Hun bliver involveret i den ældre mands liv yderligere da han, efter at have konfronteret paven med deres viden, bliver gjort til kardinal og senere får et præsteembede.

Donna vælger at lade meget af det ligge og først da hendes søn finder nogle af de oversættelser hun har renskrevet førhen, kommer der hul på hele historien endnu engang. Vi møder en korrupt præst, der lever på et plejehjem hvor han styrer alt og hvor han har sex med alle de kvinder der er til stede. Sønnen og hans kone Mia får ved hjælp af forskellige mennesker mulighed for at blotlægge hele historien om denne præst, men nu er alt jo ikke altid som man lige tror og da Donnas søn finder ud af han måske selv er pavens søn, hvad gør man så lige?

En spændende og hurtigt læst bog. Den fanger med det samme og især hvis man har lidt historiske interesser. Samtidig er den underholdende og velskrevet. Og kan i den grad skabe debat, da alle jo har et eller andet forhold til tro, hvad enten det er at man selv er troende eller det modsatte.

Kan klart anbefale bogen til alle som har lyst til at læse en ikke så lang roman, men til gengæld en roman hvor siderne vender sig selv og man ærgrer sig lidt da sidste side er vendt.

En bog som er nem at gå til og som jeg personligt håber mange flere vil læse!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter