0 kommentarer

Dagene skilles af Jens Christian Grøndahl

af d. 22. juli 2007
Info
 
Sideantal

99

Udgivet

2001

ISBN

87-89586-82-4

 

Bogens hovedperson er forfatter – han er navnløs, omtales blot som “han” – han lever i et forhold med sin kæreste Therese og sin søn, Sam. Han elsker Therese, men når han skal skrive, har han brug for at være i fremmede omgivelse, at rejse væk fra familien for en tid, til en by, han ikke kender.

“Han foretrak byer, hvor han ikke kendte sproget, og gjorde heller ikke noget forsøg på at lære det.” “Det var en af han grunde til at rejse, trangen til igen at være uden ord, der på forhånd forbandt ham med de fremmede omgivelser. Ordene, der til daglig hindrede ham i at se verden klart, høre den hviske, stønne og skrige, fordi sætningerne led for led udskiftede hvad han så og hørte med hans egne eller andres tanker.”

Bogen starter således i lufthavnen i en fremmed by, hvor et tilfældigt møde med Bea og hendes datter Mona får stor betydning for vores hovedperson. Han lejer et værelse hos dem, skriver om natten, mens der er ro – men bliver uden at ønske det involveret i specielt Monas liv. Bea forlader dem – og overlader for en tid sin datter til ham. De kan ikke tale samme sprog, men der er et tillidsforhold imellem dem, så de forstår hinanden uden ord. Han tager Mona med hjem – Therese og Sam har forladt ham, da han ankommer – der ligger et kassettebånd fra Terese, hvor hun forklarer hvorfor hun har været nødt til at tage af sted. Også hun kredser om, hvordan det tilfældige møde med ham har ændret hendes liv: “Nogle gange tænker jeg på, hvad der ville være sket, hvis jeg aldrig havde mødt dig. Hvor jeg ville være henne og med hvem”.

En stille roman om det at forlade og blive forladt. Om, hvordan tilfældet spiller en stor rolle for, hvordan livet former sig. Hvordan mennesker påvirker hinanden gennem deres samvær, og derved ændres. “Kun når han forlod dem, når han igen sad i et fly på vej væk, var han hverken den, han havde været, eller den, han skulle blive. Han var hjemløs på ny, modtagelig over for selv de mest ubetydelige detaljer”.

En sætning, der går igen i bogen er: “Verden er alt, hvad der er tilfældet”. Han kan ikke få den sætning ud af hovedet, og hans tanker kredser meget om det tilfældige i livet.

Sproget i romanen er utroligt levende og nuanceret og det gør, at det er en fryd at læse Grøndahls bog. Flere gange stopper man op, og må lige læse den sidste sætning igen for at få det hele med. En lille – men alligevel fyldig – bog, som giver stof til eftertanke.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter