0 kommentarer

Dage med Lilly af Sebastian Berry

af d. 28. juli 2012
Info
 
Forlag
Sideantal

236

Udgivet

2012

ISBN

978-87-638-1972-5

Originaltitel

On Canaan's side

 
”Dage med Lilly” er en erindringsroman, men også en god fortælling om Irlands historie, flugten til friheden i USA og krigene der forvandlede mændene, der kom hjem igen.Lilly tænker tilbage på sit liv, da hendes barnebarn Bill begår selvmord. Bill var den sidste stump familie hun kunne holde fast i og nu er hendes verden gået helt i stykker. Som 89-årig bor hun i et hus på sin tidligere frues grund og omgås kun få, men som hun tænker tilbage, rejser vi til Irland, hvor hun blev født, Chicago hvor hun oplevede sin første kærlighed og tab og nu det lille hus ved havet, hvor hun venter på at dø.

Det lyder som en meget simpel fortælling om at være emigrant i USA, men den folder sig ud undervejs og bliver til mere end blot en gammel dames fortælling. Lillys far var i det gamle irske politi i en brydningstid, hvor Irland gik i gang med at kaste det britiske overdømme af sig og ingen fra det gamle regime kunne være sikre. Lillys første kærlighed Tadg bliver jaget vildt, da oprøret tager form og igennem ham Lilly. Så de flygter til USA og mennesker de ikke kender fra andet end familiebånd og få breves tekst, men jagten følger over Atlanten.

Jeg nød at læse bogen og at se historien udfolde sig på siderne. Omslaget sætter allerede gang i de rette forventninger med dens gamle fotos og den gammeldags skrift, hvilket jeg synes er herligt. Jeg synes især det var spændende at læse om raceadskillelsen, de politiske strømninger og hvor stor forskel der var på tjenestepige og frue dengang. Det er fascinerende at læse en historie fra en fattig ung irsk piges vinkel, hvor hun ikke finder millionæren eller andre luftkasteller, men bare er hvem hun er.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter