0 kommentarer

Dagbog fra et dårligt år af J.M. Coetzee

af d. 21. maj 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

204

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7474-011-7

Originaltitel

Diary of a bad year

Udgave

2.udgave

 

En erotisk dans om et manuskript. Coetzee skriver drilsk om den gamle gris og benytter lejligheden (og dejligheden) til at diskutere verdens forfald. Eller?

J.M. Coetzee, nobelpristager fra 2003, skriver altid om at man ikke kan stå udenfor og kigge ind. Den observerende påvirker det observerede, og omvendt. Denne vedholdende konklusion i forfatterskabet var bevæggrunden for prisen. Også i denne bog adresserer Coetzee disse roller, nu både i det nære og i det globale.
Dagbogen har (mindst) tre skrivere. Opdelt igennem hele bogen i tre bånd, et fra hver sin forfatter, er dette dels fiktionaliseret essayistik om verden af i dag, og dels to sideløbende interne fortællinger om den forfatter, der angiveligt har skrevet dem. Først er der altså den ”offentlige” del: Den 72-årige forfatter Juan C, født i Sydamerika og bosiddende i Australien lever et tilbagetrukket liv i sin lejlighed uden hustru og familie og skriver på en række essays til en antologi med titlen SKARPE MENINGER. Disse essays udgør det meste af bogens toptekst. De er korte kommentarer, ‘Om intelligent design’, ‘Om den nationale skam’, ‘Om universiteterne’, for blot at nævne nogle. Under dette bånd løber to sidestillede interne kommentarer om C: Dels C’s egen fortælling om den unge filippinske Anya med den guddommelige bagdel, som han møder i vaskeriet og bare må have. Dels Anyas fortælling om den berømte og aldrende forfatter, som begærer hende, men kun i tanken, og som skriver essays, fordi han ikke mere kan skrive romaner.

Læser man kommentarbåndene hver for sig er det to vældigt gode små historier. Læser man dem sammen er det morsomt at følge C’s undskyldninger for sit begær, sublimeret over i skarpe angreb på verdens forfald og hans indblanding i Anyas liv. Og det er skønt at læse Anyas overbærenhed med den gamle digter, hendes skjulte rettelser i manuskriptet så det hele bliver læseligt, hendes kvindelige accept af begæret og irritation over at det ikke bliver til noget.

Det er ikke Coetzees bedste bog, og det er tydeligt at Coetzee selv slet ikke er C, men er en fjerde stemme der blander sig i hele koret og som også selv påvirkes af denne bog, men bestemt en aften værd væk fra TV´et.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter