0 kommentarer

Dæmonjægeren af Eoin Colfer

af d. 23. januar 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

253

Udgivet

2004

ISBN

87-11-22219-0

Originaltitel

The supernaturalist

Udgave

1.udgave

 

Eoin Colfer kan ikke skrive dårlige bøger og denne er da også: dramatisk, ret interessant og forfærdelig spændende! Man sidder med en stor boble i maven og når den heller ikke er så forfærdelig lang kan man komme til at læse den på et par timer.

”Dæmonjægeren” foregår i en fremtidsby, der hedder Satellite City og alting styres af Myishi Corporations store satellit. Hovedpersonen Cosmo Hill er et af de ‘usponsorerede børn’ og han og hans venner bruges bl.a. til at afprøve forskellige nye produkter.
Cosmo har i 15 år boet på Clarissa Frayne-Instituttet for Forældreløse Drenge, og børnehjemmet tjener penge på at afprøve produkter på drengene og behandle dem skidt, hvilket gør at alle (inkl. Cosmo) tænker på at flygte konstant.

En dag lykkes det Cosmo at flygte og mens alle på instituttet tror han er død, har han erhvervet sig ‘et nyt liv’. Dette liv viser sig imidlertid at være farligt og indeholde prøvelser langt mere risikable end dem på Clarissa Frayne.

”Dæmonjægeren” er en rigtig fornuftig bog og fornemmelsen af at man befinder sig i handlingen, blandet med de malende beskrivelser af omgivelser og følelser gør, at man virkelig kan leve sig ind i hovedpersonernes beslutninger og væremåder.
Den er fyldt med action og drama og er virkelig en flot bog med masser af små finesser og detaljer. Man kan læse at Eoin Colfer virkelig har kælet for læseren hér og man er ikke i tvivl om hvad man synes om bogen bagefter.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter