0 kommentarer

Da Vinci mysteriet af Dan Brown

af d. 9. november 2004
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

456

Udgivet

2003

ISBN

87-990157-7-3

Originaltitel

The Da Vinci Code

 

En meget anderledes kriminalroman, men med en forrygende handling, som tager sin begyndelse i Louvre i Paris. Museumsinspektøren Jacques Saunière findes myrdet i en af museets utallige sale. Han er anbragt i en meget speciel stilling, og på hans mave er tegnet et såkaldt pentagram (tegnet med blod vel at mærke). Det franske politi ved kommissær Le Fache tilkalder den amerikanske specialist i bl.a. pentagrammer, Robert Langdon. Sammen med Saunières barnebarn kryptografen Sophie Neveau hvirvles han ind i et drama, med rødder langt tilbage i tiden, og inden længe er de det franske politis hovedmistænkte.
Samtidig følger man “skurken” Silas, som står for den mere synlige og praktiske kriminalitet og alle hans skrupler og al hans frygt for ikke at leve op til hans “herres” ønsker og forventninger.
Dan Brown forstår at skrive med overbevisning om gamle hemmelige loger og ordener, om den katolske kirke og om matematiske talrækker. Det hele så man virkelig er i tvivl om, hvad der er sandhed, og hvad der er fiktion.
Handlingen står ikke tilbage for andre amerikanske krimier hvad “action” angår, men er skrevet i et sprog der nærmer sig det brillante. Jeg troede virkelig ikke, at en amerikaner kunne udtrykke sig således.
Bogen er udgivet på et nyt Islandsk forlag “Hr. Ferdinand”. Det er forlagets anden udgivelse, den første var en børnebog.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter