0 kommentarer

Da Lille Madsens hus blæste væk af Jakob Martin Strid

af d. 23. august 2008
Info
 
Sideantal

40

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06929-7

 

“Da Lille Madsens hus blæste væk” er en sød billedbog for dem mellem 2 og 5 år og deres oplæsere. Under et voldsomt blæsevejr blæser Lille Madsens hus ud over slugten og ender på toppen af Ben-Brækker-Bjerget. Hele byen går sammen om at hjælpe, og sender ting over til ham. Men når mørket falder på ligger alle i deres senge og kan ikke holde op med at tænke på stakkels Lille Madsen, som er helt alene på bjergets top. Fire stærke og modige mænd melder sig til at klatre op på bjerget og redde Lille Madsen, men inden de når så langt rutcher huset tilbage på sin plads.

Det er et sjovt og skævt lille univers som små børn uden problemer kan sætte sig ind i. Den voksne læser kan more sig over, hvordan de forskellige borgere vælger at hjælpe. For eksempel har en venlig sjæl i byen har valgt at sende Lille Madsen en samling bøger af klassiske – og tunge – forfattere, som Joyce og Dostojevskij. Man kan så tænke over, om den tidligere ejer ikke mente, man kunne leve uden disse værker – eller at man måske netop levede bedst, hvis man fik dem afsat til en anden, så snart chancen bød sig.

Tegningerne afspejler fint den underspillede humor. Det er for eksempel vældigt, hvordan de fire “stærke og modige” mænd som skal redde Lille Madsen ned fra Ben-Brækker-Bjerget, ligner hinanden til forveksling, mens alle andre karakterer har deres iøjnefaldende særpræg. At være stærk og modig er åbenbart ensbetydende med en hvis – æh – anonymitet i det ydre.

Det er desuden en god service for mor, far og andre oplæsere, at vigtige ord er skrevet med STORT, så man kan intonere rigtigt under oplæsningen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter