0 kommentarer

Da Børge B blev gennemsigtig af Morten Ramsland

af d. 15. januar 2012
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2004

ISBN

87-562-9373-9

 

“Da Børge B blev gennemsigtig” er en fantastisk børnebog med et alvorligt emne. For hvor galt kan det mon gå, hvis dine forældre ikke vil se dig som du er?

Børge B kan næsten alt. Han er stærk, sej og ikke bange for noget. Hans mor ser på ham med beundring i blikket og hans far praler altid af ham. Altså lige indtil de finder ud af, at grunden til at Børge B ikke går på toilettet er, at han er BANGE for uhyret derud i wc’et. Forældrene nægter at hjælpe Børge B af med hans latterlige frygt og tvinger ham i stedet ud på toilettet. Efterhånden mister Børge B alle sine kompetencer, det eneste han nu er i stand til er at begive sig ud på det famøse toilet, bævrende af angst. Samtidig bliver Børge B gradvist helt gennemsigtig, indtil man rent faktisk kan se lige igennem ham, og hans forældre næsten har glemt at han eksisterer.

Men heldigvis kan børn godt blive synlige igen!

Lise Arildskov Rasmussen har illustreret bogen. Tegningerne er enkle, men alligevel utroligt uhyggelige. Farverne er grålige og brunlige og især de sider, hvorpå Børge Bs uheldige nedtur begynder, levner ingen tvivl om, at det her er bare ikke rart.

Nogle af de ord, som Børge B kun får hvisket frem er skrevet med små typer for at understrege hans gennemsigtighed og virkningen udebliver ikke, de stakkels børn kan fuldt ud identificere sig med Børge B og det frygtelige i at have forældre, der ikke vil se én.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget. Nej hvor vi håber at den bliver genoptrykt!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter