0 kommentarer

Da æselet så engelen af Nick Cave

af d. 23. oktober 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

347

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-08866-3

Originaltitel

And the ass saw the angel

Udgave

2.udgave

 

Euchrid! Han fødes stum, hans tvillingebror dør. Hans mor er et fordrukkent svin og hans far ender med at slå hende ihjel. Euchrid er ildeset. Folkene i byen ser ham som en syg umenneskelig organisme. Han bliver jaget og forfulgt.

Euchrid er syg og det bliver værre da hans far dør. Han lider af sindssyge, gulsot, drukkenskab og mener han taler med gud. Han ser sin skytsengel. Han dræber en bums i kirken eller det der nu er tilbage af kirken. Han ender med selv at slå en kvinde ihjel eller det tror han.

Dyr lider, bliver indfanget og smidt i bure. Bliver sat til at bevogte hans fæstning, hans hjem, hans kongerige. Euchrid er kongen over Doghead. Sit eget hjemmelavede fængsel.

Han vokser op i et samfund der består af religiøs fanatisme, druk, sygdom, undergang. Sydstats samfund der prædiker diverse deformiteter.

Denne bog er meget meget speciel. Den er skrevet i et sprog som er fyldt med billeder, absurditeter og fremmedord. Den appellere til ens værste og bedste sider. Og den hælder galde ud over alt og alle.

Men kan man se igennem tågernes slør og alkoholens dampe så bringer den et budskab om en dybt forstyrret familie hvor drengen i familien bliver voldsomt skadet af at vokse op på den måde.

Nick Cave kender mange nok bedst fra musikkens verden og nogen af hans mest dystre tanker strømmer også ud igennem denne bog.

Den er barsk men jeg nød at læse hver eneste ord og sætning!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter