0 kommentarer

Corpus delicti af Elias Palm

af d. 24. marts 2014
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

317

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7108-167-1

Originaltitel

Corpus delicti (svensk)

 

Se her troede jeg, at jeg havde fået fat i noget rigtig guf. Smag på ordene” Corpus Delicti”, som oversættes af google translate til “liget af den strafbare handling” og par det med, at forfatteren Elias Palm arbejder som retsmediciner. Jeg havde i hvert faldt glædet mig og købt begge hans bøger i forventning om, at noget godt ventede forude.

Desværre blev mødet med den første bog “Corpus Delicti” lidt skuffende. Selvom plottet er spetakulært og besnærende, så er der alt for meget udenoms fnidder og løse ender. Bogen skulle være skåret mere nøgent og intelligent. Det tager for lang tid inden man når ind til spændingskernen.

Jeg har forståelse for, at en ny forfatter skal finde ud af, hvordan en historie skal vinkles og drejes og jeg skal også nok få læst den næste i serien.

Bogen starter utroligt spændende ud – en mand lægger sig frivilligt ned i et bagagerum, klappen smækker og han opdager, han er spærret inde med en slange, hvorfra der kommer udstødningsgas. Desværre knækker spændingskurven alt for hurtigt, og man sidder og venter på HØJDEPUNKTET.

Hovedpersonen Ella er retsmediciner og mistede sin far som 6-årig i en brand. Hun har et anstrengt forhold til sine velhavende bedsteforældre og sin mor. Hendes privatliv halter og hun har bestemt sig for at afslutte sit forhold til Markus, som hun været sammen med i en lang årrække.

Ella har smag for antikviteter og smukke ting og køber en dag et antikt ur, der viser sig at være identisk med et ur, der stod i hendes barndomshjem – et ur, der burde være gået til i branden. På arbejdet kommer et lig ind, der kun består af knogler – et lig der har været gravet ned i over 30 år – og som på foruroligende vis trækker tråde tilbage til branden og Ellas far.

Historien vil ligesom det hele og alting, der er rigtig mange personer, og alt for mange flossede ledetråde. Ella roder rundt i det ene lig efter det andet – men jeg fik aldrig rigtig fornemmelse af en professionel arbejdsdag på retsmedicinsk. Nogle af scenerne føles som decideret fyldstof, og som læser bliver man forvirret, når historien skifter retning.

Begrænsningens kunst er svær, og Elias Palm har noget at lære, inden han kan gebærde sig professionelt på en forfatterscene.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter