0 kommentarer

Corpus Christi af Jesper Holm

af d. 14. april 2018
Info
 
Sideantal

329

Udgivet

2017

ISBN

9788740034400

Udgave

2. udgave 1. oplag

 

Tempelriddere og konspirations teorier er to ting der i den grad hænger sammen, og har dannet rammen om et utal af bøger. Jeg har læst mange af slagsen, og selv om de har mange fællestræk, er de også meget særegne.

Jesper Holm (1962) har med Corpus Christi tilføjet endnu en bog i rækken, og helt klart i den bedre ende. Med afsæt i tempelriddernes fængsling i 1307, trækkes der tråde op til vor tid, hvor Noah Smith, en dansk tempelridder, der sammen med teologi professoren Elisabeth Hurlington, bliver jagtet fra flere sider. Nogle har fundet frem til sporene af en velbevaret hemmelighed, og nu gælder det for Noah om at beskytte ordenes syvhundrede år gamle viden, og sørge for den ikke kommer frem. Men uret tikker og han har kun fireogtyve timer at gøre godt med…..

Bogen er fængslende og let læselig. Den del af bogen der har historisk afsæt, bærer præg af at Jesper Holm har sat sig godt ind i tingene. Dette sammenspil mellem virkelighed og fiktion er meget glidende, og binder bogen godt sammen. Kapitlerne springer i sted og tid, men er flettet sammen på en måde, så det kun øger spændingen, hvorfor det ikke virker forvirrende. Corpus Christi er første bind i en serie med Noah Smith som hovedpersonen, og jeg glæder mig til at læse fortsættelsen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter