0 kommentarer

Coq Rouge af Jan Guillou

af d. 7. februar 2001
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

431

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7053-213-6

Originaltitel

Coq Rouge

 

Hvis man kun er til bløde mænd og huslige sysler, så vil man meget hurtigt få dårlig mave af Jan Guillous “Coq Rouge”. “Coq Rouge” er den første bog i en spionserie, om den svenske agent Carl Hamilton med kodenavnet Coq Rouge. For søren hvor er det spændende. Mr. Hamilton er den sejeste af alle rå agenter. Hvis du kan lide bøger, som får dig til at bryde ud i højlydt ”åårrh hvaad”, så tag med en svensk agent til Israel og Libanon, hvor teenagere under oplæring i terrorisme får granvoksne svenske politimænd til at ligne gråspurve, man kan skyde til måls efter. For sjov.

En chef i det svenske sikkerhedspoliti bliver myrdet i sin bil. Der er ikke noget spor af gerningsmanden, som tilsyneladende blev inviteret ind i bilen af den nu hedengangne sikkerhedschef. Sikkerhedspolitiet er i oprør, og jagten går ind. Carl Hamilton bliver manipuleret ind i efterforskningen, af den ene mand, der ved, hvad han egentlig er. En veluddannet dræbermaskine. Sagt uden ironi. Og man sidder med et grumt smil om munden, mens man hører politimændene på sagen være modvillige over for Hamilton, fordi de antager, at han ikke er andet end en skoledreng. “Coq Rouge” er spændende, rystende og Carl Hamilton er Mr. Cool himself. Tag og læs den. Næste gang du finder det lidt kedeligt at være indbygger i et nordisk land, så ved du, at det kun er fordi, du ikke får lov til at se andet end overfladen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter