0 kommentarer

Close-up af Esther Verhoef

af d. 2. november 2010
Info
 
Sideantal

319

Udgivet

2010

ISBN

978-87-567-9633-0

Originaltitel

Close-up

Udgave

1.udgave

 

I 7 år har Margot boet sammen med John, og i årenes løb har de slidt på hinanden uden rigtig at indse det. Da Margot opdager, at John har en affære med hendes veninde Mieke, bliver det dog dråben, der får bægeret til at løbe over, og Margot flytter for sig selv.

Til at begynde med har Margot det forfærdeligt. Den nye start går slet ikke, som hun forestillede sig, men på en weekendtur til London møder hun den charmerende Leon, som hun falder pladask for. Og han falder tilsyneladende også pladask for hende.

Leon viser sig at være en kendt fotograf, og pludselig involveres Margot i en ny verden med frigjorte og ukonventionelle mennesker. Noget helt andet end den lille landsby hun kommer fra. Leon giver hende modet til at sige sit job op og starte freelance som indretningsarkitekt, en drøm hun har haft længe.

Men alt er alligevel ikke lykken, for Leon er frygtelig jaloux, og da Margot mødes med ex-kæresten John, bliver han rasende. Og så er der også den lille detalje, at Margot nærmest til mindste detalje ligner Leons tidligere kæreste, Edith, som tilsyneladende begik selvmord.

“Close-up” er en letlæst erotisk thriller, som fanger læseren ind fra første side. Leon er med sin blanding af forståenhed og jalousi-udbrud en fascinerende karakter, og man forstår sagtens, hvorfor Margot bliver så betaget af ham.

Esther Verhoef fortæller historien i to spor. Dels lader hun den navnløse morder fortælle, og dels hører vi Margots tanker og følelser. På den måde ved læseren mere end Margot og det er med til at øge spændingen.

Hvis du kunne lide “Afsporet” af James Siegel, tror jeg også, at du vil kunne lide “Close-up”, som både er underholdende og spændende.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter