0 kommentarer

City of Glass: Douglas Coupland’s Vancouver af Douglas Coupland

af d. 7. januar 2015
Info
 
Sideantal

152

Udgivet

2003

Originaltitel

City of Glass

Udgave

1.udgave

 

Er det muligt at skrive en rejsebog om den by, som man selv er opvokset i?

Hvis man hedder Douglas Coupland er svaret: ja, det kan man sagtens, og man kan endda garnere rejseskildringen med et par noveller, der også foregår i ens hjemby og fylde en del af bogen med anderledes og farvestrålende fotos fra byen.

Douglas Coupland er opvokset i Vancouver i Canada, en by som de færreste af os blege danskere nok har besøgt.

Efter at have læst “City of glass. Douglas Coupland’s Vancouver” har jeg fået lyst til at besøge Vancouver for at opleve nogle af de steder, der fortælles om i bogen.

Vancouver har mange ting at byde på, vidste du f.eks. at:

– Der en stor kinesisktalende befolkning i Vancouver, hvilket sætter sit præg på byen (byen er rig på kinesiske spisesteder, og nej, ikke det snask vi kan få i Danmark, men originale spisesteder).

– Der er rig natur lige uden for byen, det kan du opleve ved at besøge Grouse Mountain nord for metropolen.

– Der er fine strande, hvor du kan tage børnene med hen for at flyve med drager.

– Indbyggerne i Vancouver er fuldstændigt pjattede med havneområdet selvom alle turisterne hader selvsamme område (fordi det for turister ser ud til, at havneområdet har ødelagt naturen i nærheden).

Douglas Coupland har med “City of glass. Douglas Coupland´s Vancouver” bedrevet en charmerende og læseværdig rejsebeskrivelse, hvor læseren tydeligt fornemmer hvor meget forfatteren elsker sin hjemby.

Coupland formår at “sælge” Vancouver så man ville ønske man skulle ud at rejse i morgen, især ville man gerne se de mere ukendte sider af byen, som Coupland skriver mest om i sin bog.

Jeg har kun gode ting at sige om “City of glass.

Douglas Coupland´s Vancouver”; det er en velskrevet, charmerende og solid rejsebeskrivelse, som jeg kun kan anbefale på det varmeste.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter