0 kommentarer

City Boy af Greg Alvarez

af d. 17. august 2018
Info
 
Sideantal

337

Udgivet

2018

ISBN

978-1973533641

Udgave

1. udgave

 

Denne autobiografiske erindring på engelsk af Greg Alvarez indfanger essensen af hans liv fra de unge ungdomsår ind i voksenlivet på en yderst humoristisk måde. Bogen er skrevet i første-person, hvor Greg ofte henvender sig direkte til sit publikum i et afslappet hverdagssprog med rolig stemme, som giver læseren en følelse af at være tæt på ham og de begivenheder, som udfolder sig i historien. Læseren inviteres på en vanvittig sjov rejse tilbage til de vilde 1960ere, hvor livet var frit og åbent. Den er underholdende og giver indsigt i livet i South Carolina-staten og dens ungdom i samtidens hippie-tid.

Greg var en rebelsk, fri type, der havde meget lidt interesse i skolen men mere i sjov med vennerne, lækre piger, festligheder og sus og dus. Her blev livet levet i fulde drag, en fantastisk tid som ikke kan paralelliseres med i dag. City Boy er opfriskende, nostalgisk og medrivende til en rejse til en tid, hvor det at rejse på tommelfingeren ikke var noget problem. Her risikerede man ikke at blive skudt af politiet bare på grund af, at man havde en vandbong liggende i bilen. Politisk korrekthed var nærmest et ukendt fænomen og folk var ikke superfølsomme.

Det er svært at pege på min yndlingshistorie i City Boy, idet der er mange af dem, og gang på gang fandt jeg mig selv grædende af grin. City Boy får topkarakter for underholdning. Greg har en charmerende måde at levere sin historie på. Derudover kommer læseren på en god gammeldags “americana”-trucker rejse med alt fra sex, familiedrama, drugs, hippie-livet og rebelskhed.

 

Bogen findes ikke på bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter