0 kommentarer

Chronic City af Jonathan Lethem

af d. 4. oktober 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

425

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7955-821-2

Originaltitel

Chronic city (amerikansk)

 

Chase Insteadman har engang været en berømt barnestjerne. Nu er han ingenting. Han er ikke specielt begavet, ikke specielt spændende. Alle kunne så at sige sættes i hans sted. Lige bortset altså for det faktum, at han har en berømt kæreste som svæver rundt ude i rummet, tilsyneladende ude af stand til at komme tilbage til jorden.

Chase møder Perkus Tooth, en meget speciel og passioneret mand, der er tidligere kulturkritiker. Sammen med Perkus får Chase røget en del pot, hørt en utrolig mængde musik, som før har været ham ukendt, samt spist sin del af de kæmpeburgere som Perkus’ foretrukne café laver så mesterligt.

Perkus er optaget af at finde sandheden om den verden de lever i, og må henimod slutningen af bogen meddele: “Der er sket noget, Chase, noget er blevet revet fra hinanden her i byen. Og lige siden der har tiden været fragmenteret. Måske har det noget at gøre med den grå tåge eller en anden katastrofe. Men uanset årsagen så har vi lige siden levet i noget, der er en kopi af sig selv, et skrøbeligt simulakrum fuld af sprækker og huller. I virkeligheden en temapark.”

Jeg finder aldrig rigtigt ud af, hvilken virkelighed, der er den virkelige i denne bog. Chase og Perkus og det øvrige slæng slås med en del konspirationsteorier omkring verdens og måske især Manhattans beskaffenhed.

Det kunne sikkert have været utroligt spændende læsning, men det var det desværre ikke. Først langt henne i bogen går det virkelige projekt op for en, og hele den første den af bogen forekom at være en endeløs introduktion til mere eller mindre ligegyldige mennesker og deres ditto hverdag. Chase lærer vi aldrig helt at kende, hvilket der dog kan være en god pointe i, idet beskrivelsen af ham er ligeså tom som personen skildres til at være. Perkus fremstilles som en irriterende, selvhøjtidelig, fabulerende, skrøbelig personlighed, som den stakkels Chase hele tiden forsøger at behage.
Idéen med at fundere over, hvad der kendetegner den virkelige verden er spændende. Men på trods af overvejelsens filosofiske natur løfter bogen sig aldrig til mere end at præsentere en række konspirationsteorier uden sammenhæng og struktur.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter