0 kommentarer

Camino: en spirituel rejse af Shirley MacLaine

af d. 19. december 2011
Info
 
Sideantal

288

Udgivet

2000

ISBN

87-11-16818-8

 

Skuespillerinden Shirley MacLaine foretog i 1994 den 800 km lange pilgrimsrejse, Caminoen, men det er lidt af en tilsnigelse, når hun hævder at have foretaget hele turen til fods, for mange gange trådte venlige mennesker til for at hjælpe med at transportere hende et stykke videre i bil, så hun kunne undslippe pågående journalister og fotografer.

Det er svært at forstå al den ståhej om en halvgammel skuespiller på vandretur. Godt nok modtog Shirley MacLaine en Oscar i 1983, men siden havde hun kun indspillet et par film uden den store succes. At hun 11 år senere har flere hundrede kamerafolk i hælene tværs gennem Spanien lyder helt ufatteligt i mine ører. Jeg tror ikke engang Lady Diana ville ha’ haft sådan et følge – eller Lady Gaga for den sags skyld.

Jeg har efterhånden læst de fleste danske udgivelser om caminovandringer, forsøgt at forstå vandrernes bevæggrunde og få en idé om hvad det gør ved mennesker at gå så langt og så længe, overladt til sine egne tanker. Udover at få ondt i fødderne og tabe 7 kilo. 30 dage eller mere, med vabler, tyndskid og smerter, uden dundyne, bil, tv og internet. Mange søger en kontakt til det guddommelige i tilværelsen eller ihvertfald en kontakt til områder af deres eget jeg, som har det svært i en stresset hverdag.

Således også MacLaine, som i begyndelsen af bogen siger at hun ikke er religiøs, men spirituel. Ja, tak for kaffe, siger jeg bare! MacLaines spiritualitet er da noget af det mest flippede og syrede, jeg nogensinde er stødt på. På sin vandring får MacLaine hurtigt en skytsengel, Ariel, som omgiver hende med en duft af vanille og passer på hende hele vejen. Snart møder hun også Johannes af Skotland, først i drømme, men siden når som helst, hun tager sig en slapper. Johannes er hendes åndelige vejleder, der bevæger sig frem og tilbage i tiden, som det passer ham.

MacLaine oplever i sine drømme at hun i et tidligere liv har levet som maurerkvinde, og ikke alene været en del af Karl den Stores hof, men også født ham tre børn. Johannes fortæller hende, at Karl den Store i en senere reinkarnation blev til Oluf Palme, som Shirley MacLaine engang havde et forhold til! Wauow, nu begynder det for alvor at blive flippet. Faktisk bliver vi her hen mod slutningen af bogen præsenteret for nogle vilde ideer om ikke bare menneskets, men universets og alt livs begyndelse. Efterfølgende også om menneskets syndefald og udvisning fra Paradisets have. Og det på en måde, så jeg tænker på syretrip. Det drejer sig både om rumskibe, androgyne væsner, chakra, levitationer og det forsvundne Atlantis…

Hvis det ikke lige var fordi MacLaine parallelt med denne historie stadig formår at forholde sig til den fysiske verden, så ville jeg mene, at hun var grydeklar til en lukket afdeling…

Jeg føler mig ikke overbevist om MacLaines spirituelle rejse. På mig virker det som om hun blot bruger den mulighed, rejsen giver for at lufte sine allerede veludviklede, rablende teorier…

Der findes mange gode bøger om Caminoen, den her er ikke en af dem!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter