0 kommentarer

Camilla and the horse af Christina Hesselholdt

af d. 20. juni 2009
Info
 
Sideantal

158

Udgivet

2008

ISBN

978-87-638-1018-0

 

“Camilla and the Horse” er en bog, som befinder sig et sted mellem at være en roman og en novellesamling uden dog at være nogen af delene. Den er ganske enkelt litteratur.
Bogen består af to dele. I, fem mindre tekster, hvor nogle af historierne på fin vis fletter sig ind i hinanden. Og II, en længere fortælling med familien fra Hesselholdts roman “I familiens skød” (2007) som centrum for historien.

Sproget er klart, kontant og ofte til at trække på smilebåndet af. Fuldstændig uden omsvøb udstilles og spiddes det udslukte ægteskab, familien og selv døden. Alligevel er det virkelig en fornøjelse at læse “Camilla and the Horse”; den er sjov og ganske sandfærdig i sin fortællen om livet, og så får den læseren til at se. Den er nemlig trods sin kontante facon også en billedstærk tekstsamling.

Den første i samlingen, “Vandreturen”, handler om Alma og Kristian på vandretur i de britiske højdedrag. Aldrig sammen og ved siden af hinanden. Altid den ene bag den anden og i hver sine tanker. Hun går i digterne William Wordsworths og Emily Brontës landskab og græmmes over sin mand: “Han er fuld af foragt. Han lider af afsky. Han mangler venlighed. Han har ingen humor. (Og han har flere end de fire fejl). Hvorfor går jeg ikke min vej…det gør jeg også.”
Som en teenager, der krummer tæer over sine forældre, væmmes Alma over sin mands måde at tygge maden på, hun håber sådan, at ingen forbinder de to, når de ser dem vandre sammen og på mandens første sygedag, griber hun chancen og møder en anden mand.
Man må sige, at det er et ægteskab, der er helt og aldeles slut.

I “Dødsbo” er samme direkte sprog og nøgterne facon at finde.
Her vil den midaldrende søn strø de afdøde forældres aske ud over havet, men tager fejl af vindretningen (!). Et enkelt, men lysende klart billede fæstner sig hos læseren.

Den sidste fortælling “En festlighed” er en på en gang ironisk distancerende og alligevel inderlig fortælling om Amalies nonfirmationsfest i en splittet familie. Luften vibrerer af det spændte forhold mellem Amalies skilte forældre og fra en sygeseng på hospitalet, dirigerer den diktatoriske mormor via telefonopkald rundt med gæsterne. Som sådan skygger fortiden hele tiden for Amalies liv.
Alligevel er der stor kærlighed og ømhed at finde, særligt mellem børnene (også de voksne børn) og deres forældre.
Og det her er netop ikke blot litterær virkelighed; det er virkelig virkelighed i en familie, som familier er flest.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter