0 kommentarer

Cæsar 1 – Roms porte af Conn Iggulden

af d. 17. september 2004
Info
 
Sideantal

348

Udgivet

2004

ISBN

87-02-02171-4, 978-87-02-02171-4

Originaltitel

Emperor - The Gates of Rome

 

“Cæsar. Roms Porte” er fremragende underholdning. Det er en af de bøger, hvor man glemmer at blinke og bare vil have mere.

Vi befinder os i Rom i en tid, hvor byen er verdens navle, og alle veje naturligvis fører dertil. Dette er første bog i en planlagt serie på fire bind, og jeg skal love for, at man er klar til nummer to i det sekund, man smækker bind et sammen. Man er fanget i undren over en fremmed tids særegenhed og det storslåede i det gamle imperiums gladiatorkampe, snigmord i senatet og “legendariske” legioner.

Gajus Julius Cæsar og den forældreløse Marcus Brutus vokser op under samme tag. Sammen bliver de undervist i politik, historie og ikke mindst “The Art of War”. Rom blev ikke bygget på den gode vilje, men i kraft af militær styrke og slaver, og som sønner af frie borgere i Rom skal de hærdes og lære at slås. De får den legendariske gladiator, Renius, til underviser i kampkunst, og han er brutal. Drengene udsættes for umenneskelige træningsforhold, men det skinner igennem, at de senere vil få brug for alt, hvad de har lært. Og det er næsten ikke til at vente…

Senatet i Rom er præget af magtkampe, bestikkelse og mord. Byens to konsuler, Gajus’ onkel Marius og den intrigante, snedige og succesfulde Sulla, er begge særdeles magtbegærlige. De sætter sig selv over Roms love og bruger alle midler i kampen om Roms gunst, og de behersker hver en legion. Men før vi kommer så vidt, skal vi gennem et slaveoprør i Rom, som breder sig ud til det lille gods, hvor Gajus og Marcus for første gang må trække sværd og slås for deres liv som 13-årige.

Historien er skruet godt sammen, og der er plads til nogle gode grin indimellem lydene fra galopperende heste og stål mod stål.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter