0 kommentarer

By af glas af Paul Auster

af d. 30. april 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

1987

Udgivet

182

ISBN

87-89007-26-3

Originaltitel

City of Glass

Udgave

2.udgave

 

Forfatteren Quinn skriver under pseudonymet Wilson, men oplever efterhånden at han er blevet til sine krimiers hovedperson Work. En fremmed ringer konstant og spørger så bønfaldende efter detektiven Paul Auster, at Quinn til sidst vedgår at være Auster! Har vi mon en identitetskrise her?!

En dreng, Peter Stillman, har været holdt i total isolation af sin egen far i ni år, som et eksperiment, der skulle vise om mennesket, når det glemte sit tillærte sprog, ville finde frem til et mere oprindeligt sprog og derved blive i stand til at tale med Gud..

Unge Peter Stillman har virkelig glemt meget og opfører sig nu robotagtigt. Stillman senior har været i fængsel for sin forbrydelse, men er nu på vej tilbage og Quinn/Auster får nu til opgave at hindre ham i at gøre Stillman junior fortræd. Quinn/Auster skygger den gamle Stillman og noterer i et hæfte alt hvad denne foretager sig. Men gamle hjemløse Stillman gør intet andet end at gå byen rundt og samle på ting, som ikke længere har deres oprindelige funktion. Stillman registrerer alle disse ting og tildeler dem nye navne, f.eks. må en paraply, som er gået i stykker og ikke længere kan fungere som paraply, nødvendigvis ha’ et nyt navn!

En dag forsvinder gamle Stillman imidlertid; men Quinn/Auster fortsætter hvileløst sine registreringer og notater, som i stigende grad minder om Stillmans registreringer. Han bliver hjemløs, han mister sin identitet. Han indtager nærmest Stillmans rolle. En dag træder han så ind i unge Stillmans nu forladte lejlighed, ind i rummet, hvor denne blev holdt indespærret. Han smider tøjet og træder i unge Stillmans sted. Hen noterer stadig, men der er ikke mange sider tilbage i hans hæfte. Han må økonomisere med pladsen og finder derfor på sine egne ord, ord som ingenting fylder.. Han bliver Stillmann, han forsvinder…

Auster refererer til myten om Babelstårnet, som fortæller hvordan Gud, som en straf for menneskenes hovmodige stræben efter at nå himlen (penge, magt etc.), ødelagde det universelle sprog og i stedet skabte de mange sprog!
Gamle Stillman forudsiger Babelstårnets genopbygning midt i New York. Og det kan han jo nok ha’ ret i. “By af glas” er fra 1985, og New York var for længst blevet magtens metropol med World Trade Center som det himmelstræbende symbol. Og siden fulgte Guds straf jo så….

“By af glas” er 1. del af New York Trilogien. Hovedpersonerne i de 3 historier har det tilfælles, at de spejler sig så meget i andre mennesker, at de har svært ved at fastholde deres egen identitet, grænserne udviskes og de forsvinder….

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter