0 kommentarer

Buret af Lilja Sigurdardottir

af d. 2. februar 2020
Info
 
Sideantal

333

Udgivet

2020

ISBN

978 87 70361 36 1

Originaltitel

Burid - oversat af Nanna Kalkar

Udgave

1. udgave

 

”Buret” er en høflig krimi. Den gør ikke en sjæl fortræd, giver ikke den mindste snert af hjertebanken, den er rolig, lineær og ublodig. Ingen kommer slemt til skade, ’de onde’ er ikke særligt onde og tager deres forventelige nederlag med oprejst pande, ’de gode’ er ikke særligt gode og hjemtager deres lige så forventelige gevinster uden den store glæde.

Følelsesbarometret såvel hos bogens karakterer som hos forfatter og læsere ligger på middel uden udsving i hele bogens udstrækning. Lige som hjerterytmen hos folk, der er afgået ved døden.

Det vil uden tvivl være en fordel at have læst de to foregående bind i serien. På den nye læser virker personerne underligt ufærdige, todimensionelle, men undervejs fornemmer man, at deres udseende og historik må være mere udførligt beskrevet før. Det hjælper bare ikke så meget i situationen.

Den geniale og meget velhavende bankdame Agla sidder i fængsel for et eller andet. Hun er så ked af, at Sonja i sin tid forlod hende, lige som de skulle til at flytte sammen, at hun prøver at begå selvmord. Det lykkes ikke, og så kommer en fyr med en spændende opgave, hun kan løse fra fængslet, og herefter er Agla glad og fro. En psykolog havde nok rynket panden skeptisk her, men pyt.

Aglas opgave er at finde ud af, hvorfor priserne på aluminium er så kolossalt høje – hvilket er sært, fordi blandt andre Island producerer masser af aluminium. Agla betaler den venstreorienterede journalist María for at grave i sagen, og hendes søgen efter sandheden fører hende til nogle store lagerhaller i USA.

Imens prøver Anton sammen med Gunnar at konstruere en bombe. Anton vil gøre indtryk på sin smukke, syriske klassekammerat Júlia ved at sprænge en islamofobisk radiostation i luften.

Anton er søn af Ingimar, der har en interesse i, at sandheden om de høje priser på aluminium ikke kommer frem. Ingimar har andre forretningsinteresser, der ikke tåler at se dagens lys, hvilket stresser ham så meget, at han jævnligt lader sig spanke til blods for at lette trykket. Men han prøver også at være en god far for Anton.

I fængslet bliver Agla forelsket i Elísa, der er en sød og køn, lille frækkert, men også afhængig af stoffer. Derfor er hun i lommen på Bossen, som styrer narkomarkedet på Island, men trues på sit levebrød af snedige konkurrenter. Hvem Bossen er, gættede jeg lidt over halvvejs.

Samtlige drenge og mænd i bogen er lettere patetiske fjummerhoveder. Der er mere gods i kvinderne, og man fornemmer da også, at kvinden, der har skrevet ”Buret”, Lilja Sigurdardottir, mestendels henvender sig til kvinder. Nogen kalder nedladende genren for femikrimi. Uanset betegnelse vil jeg mene, at bogen primært vil gøre lykke hos kvinder, der holder af stilfærdige, letfordøjelige læseoplevelser.

At ”Buret” i 2018 blev kåret til årets krimi i Island – landet, der vader i verdensklasseforfattere inklusive fremragende krimiforfattere – er helt sort for mig. Måske er det derfor, forlaget helt ud af det blå tillader sig at benytte det forpligtende litterære genreprædikat ’noir’ om trilogien… For det kan vel ikke bare være et smart marketingstunt?

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter