0 kommentarer

Buresø-fortællinger af Dy Plambeck

af d. 24. januar 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

88

Udgivet

2005

ISBN

87-02-03367-4, 978-87-02-03367-0

 

Buresø-fortællinger er en række anekdoter/røverhistorier fra hovedpersonens opvækst i Buresø. Til at starte med virkede fortællingerne en smule trivielle med den fordrukne mand på en Puch Maxi, farfars skibshistorier og andre tæt-på-klichémærkede fortællinger. Der er ikke gjort noget voldsomt ud af at ‘pynte sproget’, men denne underspillethed blandet med absurditeten i mange af fortællingerne endte med at gøre Plambecks digtsamling til ret fornøjelig læsning.

Som lytter til disse fortællinger hører vi bl.a. om den døde rotte, der blev fundet i så fin stand, at den efter en tur med jule-guldspray’en blev hængt op på væggen. Vi hører også om Rav-Lassen, der fik revet sin arm af i en blandingsmaskine, købte tyve kilo rav i Polen for erstatningspengene og derefter blev en kæmpe turistattraktion for nysgerrige øjne, der ønskede at se manden med hundredvis af kæder om halsen – ‘en vaskeægte oggenok’!

Fra barndommen beretter hovedpersonen: ‘Du er lorten! råbte min mor/ idet hun kastede en karklud på mig./ Min far så op fra sin brændestabel/han smed de stykker brænde fra sig/ som han havde i favnen/ og min bror kravlede ned fra sin hule i træet./ De løb rundt i små cirkler på græsplænen/ og pegede ad mig/ men de turde ikke komme for tæt på. / Det var en leg vi legede hjemme hos os/ og den kunne begynde når som helst/ det var ikke noget vi aftalte. /Lorte-legen kaldte vi den(.)”

Det er ret morsomt og det er klart, at man bør læse denne samling fortællinger, hvis man trænger til et par gode røverhistorier.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter