0 kommentarer

Budbringeren af Daniel Silva

af d. 10. oktober 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

279

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7714-822-4

Originaltitel

The Messenger

 

”Budbringeren” er Daniel Silvas 3. roman om den israelske agent Gabriel Allon. Den starter med et frygteligt attentat mod den vestlige verdens religiøse centrum, Vatikanet, hvor mange troende dræbes og såres. Allon sættes på sagen med sine bedste mænd, og de er i kapløb med tiden for at forhindre endnu et angreb, der kan ske når som helst. Det menes at være saudiske terrorister, der står bag, og den israelske sikkerhedstjeneste påtager sig opgaven at infiltrere terroristernes netværk og finde bagmanden bag angrebene. Hjernen bag dette er Gabriel Allon, der ved hjælp af sin fortid som kunstekspert, en smuk ung kvinde samt et hidtil ukendt maleri af Vincent van Gogh kommer tæt på de frygtede terrorister.

Bogen er spændende og fuld af action. Gabriel Allon-skikkelsen er en meget kompleks og interessant person, der kæmper mod egne fortidsdæmoner samt forsøger at redde land og ære.

Mere spændende og hæsblæsende action-krimi findes næsten ikke.

Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, men er klart bedst i sammenhæng.

 

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter