0 kommentarer

Brødrene Sisters af Patrick deWitt

af d. 26. oktober 2010
Info
 
Sideantal

336

Udgivet

2012

ISBN

978-87-7108-759-8

Originaltitel

The Sisters Brothers

 

“Brødrene Sisters” hiver den klassiske tv-western ud af fjernsynet og ind i en underholdende og humoristisk fortælling fra Det Vilde Vesten set med en lejemorders øjne. Det er sjovt, eftertænksomt og voldeligt og giver mindelser om filminstruktøren Tarantino, hvis universer ligeledes er så supervoldelige, at volden kommer til at virke helt almindelig – eller sekundær.

Vi er midt i 1800-tallet i Amerika og Brødrene Sisters har i mange år arbejdet sammen som hyrede revolvermænd. Storebror Charlie er led, fortælleren Eli er fed, søgende og temperamentsfuld.

Brødrene er atter redet ud på en opgave for ‘Kommandøren’. Denne gang skal de finde og aflive en Hermann Kermit Warm, der angiveligt har stjålet fra Kommandøren. Brødrene sadler hestene og rider fra Oregon til Californien hvor alt er fuldstændig spændt op omkring guldgravning og den tilhørende guldfeber. På vejen støder de ind i en hel del skæbner; lykkeriddere, tyve og mordere og en del, der er havnet forladt og havareret i en vild, voldsom og uforsonlig tid i historien.

Mens Charlie elsker magten og sin højre hånds ubetvingelige hurtighed, er Eli ikke så sikker på at alt er sort og hvidt. Han er ved at være træt af at skyde folk på befaling af Kommandøren, som aldrig forklarer hvorfor folk skal dø.

Mens hestene segner under dem og dollars, guld og skøger flyver om ørene tænker Eli smukke, dystre tanker og gør romanen mere end bare almindelig god.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter