0 kommentarer

Brødre af blodet 3 – Fenjans hule af Eva Egeskjold

af d. 7. september 2016
Info
 
Sideantal

48

Udgivet

2016

ISBN

978-87-996891-8-7

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

De to foregående bøger vil det klart være en fordel at have læst, så man er godt med i historien indtil videre.

Men kommer man ind i treeren, vil man hurtigt fange, at den handler om kamp mellem to konger, og at den handler om to venner. Bjarke og Laust.

Laust er sendt afsted, så han kan deltage som kriger i kongens kamp. Han ser undervejs Bjarkes far i en fangetransport, men kan ikke nå at finde ud af, hvad der er sket. Han bliver sendt op på et værelse for sig selv, og i løbet af natten vågner han ved, at gulvet bevæger sig. Han sniger sig ud for at finde sin far, jarlen, men ender med at befinde sig i et rum, hvor han opdager, at kongens troldmand gør underlige ting. Han bliver opdaget og prøver at flygte men ender så i troldmandens kammer…

Bjarke befinder sig i en hule, fordi han har skudt et rådyr, men ikke ramt det ordentligt. Da han kommer ind i hulen, er rådyret blevet til et menneske. Det viser sig, at det er kongens troldmands bror, som Bjarke har ramt. De to får en god snak, og Bjarke forstår pludselig, at den konge han er vokset op med, slet ikke er den gode konge. Han begiver sig hjemad for at finde sin far, men bliver mødt af et forfærdeligt syn. Nemlig en åben dør og blod på gulvet. Og så bliver han modtaget af to krigere… Hvad er der dog sket…

Bogen slutter åbent, da man ikke er i tvivl om, at man skal læse den næste bog i rækken, for at få hele historien.

Den er flot illustreret, noget man kun kan rose hele serien for. Og serien udvikler sig godt undervejs, med spænding og eventyr.

En serie til større børn, der øver sig i at læse, og som klart kan anbefales herfra. Så læs læs læs!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter