0 kommentarer

Broder Æsel af Gunnar Martin Nielsen

af d. 23. februar 2009
Info
 
Sideantal

172

Udgivet

2004

ISBN

87-7739-262-0

 

En forrygende lille historisk roman om den unge Francesco di Bernardone, som gør op med sin sorgløse tilværelse som rigmandssøn og soldebroder. Til faderens store fortrydelse vil sønnen ikke overtage hans klædeboder, den unge Francesco har meget mere travlt med at formøble pengene på druk og svir sammen med sine venner. Feste hele natten og sove dagen væk, livet skal jo leves. Til sidst bliver det faderen for meget og Francesco får sat stolen for døren, nu må han beslutte sig for hvad han vil med sit liv. Francesco forlader sin fødeby Assisi og drager til Rom. Her møder han singnora Giacobbe de Settesoli som kommer til at betyde meget i hans liv.
På vej tilbage til Assisi sælger Francesco alt han ejer for at få penge til mad, så han ejer intet andet end de pjalter han går i da han skal tilbage til sin far for at fortælle hvad han har besluttet med sit liv. En beslutning han har svært ved at overbringe, da han ved han svigter sin fars ønske, men Francesco har valgt at bruge sit liv på at tjene Gud.
Herfra følger vi grundlæggelsen af “de små brødre” frem til Francescos død.

Selv om det er 800 år siden Frans af Assisi grundlage sin orden, og meget i verden er ændret siden, er der stadig meget vi kan lære heraf. Ærbødighed for naturen, retfærdig fordeling af verdens rigdomme og sidst men ikke mindst en enkel levevis i fred mellem alle folkeslag.
En god lille bog der bringer glæde og maner til eftertanke.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter