0 kommentarer

Brobyggerne – Det store Århundrede 1 af Jan Guillou

af d. 24. januar 2012
Info
 
Sideantal

548

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7053-641-7

Originaltitel

Brobyggarna

 

Det var med store forventninger jeg kastede mig over dette første bind i romanserien ”Det Store Århundrede”, da jeg tidligere har læst ”Arn” triologien.

Dette er en ny saga, denne gang i vor tidsalder. Det færdige værk vil komme til at dække perioden fra 1901 og frem til 11. september 2001 så til forskel fra Arn vil en stor del af handlingen udspille sig i en tid som jeg som læser selv har oplevet, dette gør læsningen endnu mere nærværende.
I første bind, der går frem til 1919, starter med at tre brødre i et fattigt fiskerhjem, hvor faderen alt for tidligt er gået bort ved en ulykke, kommer i lære som rebslagere. Det er ikke nogen lystig tilværelse og da de bliver snuppet i at have brugt tid og materialer på at bygge en kopi af et vikingeskib bliver de revset og derefter fyret. Men nogle af Bergens filantropiske mænd ser et potentiale i de tre knægte og sender dem til Dresden for at tage en ingeniøruddannelse, så de kan vende tilbage og være med til at bygge jernbanen mellem Bergen og Kristiania (Oslo) tværs over Hardangervidda.
De tre ungersvende får deres eksamen, men kun den ældste boder Lauritz vender tilbage og indfrier sit løfte. Kærlighedslivet og dets problemer sender Oscar til Tysk Østafrika (Tanzania) og Sverre til London. Hermed er scenen lagt til en fortælling om en verden i udvikling, stor politik om end set i en lidt anden vinkel end normalt, men det er jo ikke nyt når vi taler om Jan Guillou.

En medrivende god fortælling hvor jeg glæder mig til næste bind udkommer.

Hvid man skulle få lyst til at høre hvad Jan Guillou selv siger om dette værk er der på Saxo et lille video klip med ham. http://tv.saxo.com/video/3074489/jan-guillou-prsenterer

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter