0 kommentarer

Brick Lane af Monica Ali

af d. 15. april 2004
Info
 
Sideantal

430

Udgivet

2004

ISBN

0-552-15159-9

Originaltitel

Brick Lane

 

Nazneen er hovedpersonen i Monicas Ali’s debutroman “Brick Lane”. Som helt ung pige bliver hun giftet bort til en pakistansk mand bosat i London, og må derfor forlade den lille pakistanske landsby, hvor hun er født og opvokset.
I London lever Nazneen de første mange år et isoleret liv, hvor den eneste kontakt hun har til omverdenen er sporadiske besøg fra andre pakistanske kvinder i området. Efterhånden begynder Nazneen dog at tage en mere aktiv del i sit eget liv og herefter kommer der for alvor skub i handlingen og man er vidne til hendes udvikling som kvinde og individ. En anden fremtrædende karakter i bogen er Hasina, Nazneens søster, der aldrig forlader Pakistan. Gennem de to søstres brevveksling oprulles Hasinas historie – en trist fortælling om en kvinde i sine følelsers vold. Det er også i denne forbindelse at skæbnetro kommer til at spille en signifikant rolle; i hvor høj grad kan man selv påvirke den vej ens liv tager, når alt er forudbestemt? Og hvorvidt kan ens handlinger siges at være bestemt af skæbnen eller af fri vilje? Ali formår at give et indblik i den ellers noget tillukkede verden, som indvandrerkvinder tilhører – et til tider dystert og trist billede – men med beskrivelsen af Nazneens mand tilføjes bogen dog også en meget morsom dimension. Romanen er underfundig og nærmest britisk underspillet og det er som om den aldrig rigtig når et klimaks. Faktisk er det som at se en socialrealistisk film umiddelbart efter at have set en hæsblæsende amerikansk action film – man efterlades med en følelse af eftertænksomhed. Kan man lide Salman Rushdie, Arundhati Roy m.fl. vil man elske “Brick Lane” og jeg kan i hvert fald ikke vente til Alis næste bog kommer på hylderne.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter