0 kommentarer

Breve til Saxo af Svend Sørensen

af d. 7. marts 2018
Info
 
Sideantal

217

Udgivet

2015

ISBN

9788770704731

 

Forlaget præsenterer Svend Sørensens “Breve til Saxo” som “en krimikrønike fra Thy”. Da jeg er historieinteresseret og også godt kan lide en god krimi, var der ikke så meget tvivl om at jeg blev nødt til at læse bogen. Problemet ved “Breve til Saxo” er, at den hverken er en krimi eller en krønike. Tilbage står så blot, at den er fra Thy. Og det er den da også, idet handlingen er henlagt til den del af landet.

En gang i slutningen af 1100-tallet sidder Tue af Vestervig og skriver til Saxo, der på det tidspunkt netop er i færd med at udfærdige sin krønike om Danmarks historie. Tue gør i sit brev ydmygt opmærksom på, at der er et liv udenfor de mægtige kulturcentre: hvad enten det drejer sig om Lund eller Lejre, Rom eller Roskilde.

Et årtusindskifte senere bliver Arnfred Borg bedt om at forsikre skriftrullerne, der er dukket op på et lokalt værksted. Det bliver en underlig police, der vikler ham ind i en række tilfældige og dramatiske begivenheder.

Forfatteren, Svend Sørensen, har skrevet en række lokalhistoriske artikler og bøger, og er forfatter til Politikens bog om Nordjylland. At han har stort kendskab til lokalområdet og dets historie, kan der ikke herske tvivl om, og ud fra det synspunkt indeholder “Breve til Saxo” nogle ret spredte detaljer der er interessante. Men som skønlitteratur betragtet, fungerer bogen slet ikke.

Sproget er antikveret, gammeldags og nogle steder temmelig kunstigt. Gammeldags sprogbrug kan i kyndiges hænder, nogle gange tilføre en roman en vis langsomhed og eftertænksomhed, hvilket kan give mening i nogle tilfælde. Men en historie der foregiver at være spændende og dramatisk, og samtidig fortælles langsomt og, lad mig bare sige det som det er, kedeligt, fungerer det slet ikke. Romanen vil dels være historisk, og dels vil den være nutidig. Samtidig med det vil den være en kærlighedshistorie, en krimi med indtil flere kriminelle handlinger (hvor opklaringsraten mildest talt er sølle), og en guidebog i lokalområdet og New York. Især delen omkring New York er så turen-går-til agtig, at jeg som læser får faktaforstoppelse efterhånden som forfatteren fodrer mig med forklaringer der intet forhold har til handlingen. I det hele taget virker afslutningen temmelig søgt, ikke mindst fordi 11. september 2001 indgår. Hvilket absolut intet har med gamle skrifter til Saxo at gøre.

Bogen virker som om forfatteren har fået en idé og er begyndt at skrive på den. Efterhånden har han tilsyneladende fået andre idéer i helt andre retninger, og har også bygget disse på. Det betyder at slutresultatet er en kedeligt fortalt roman der stritter i et utal af retninger.

Den eneste historie i alle de andre historier, der står nogenlunde skarpt, er den om Arnfred der møder Ilse lidt sent i livet. En god gammeldags kærlighedshistorie, der måske nok er en kende for lyserød, men dog en historie som det lykkes forfatteren at holde fast i hele vejen igennem. Men helhedsindtrykket er desværre stadig, at bogen er rodet, lidt kedelig, og generelt uvedkommende.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter