0 kommentarer

Brændende ild af Tracy Chevalier

af d. 26. oktober 2007
Info
 
Forlag
Omslag
Sideantal

457

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7677-050-1

Originaltitel

Burning bright

Udgave

1.udgave

 

”Brændende ild” er en historisk roman, der foregår i 1700-tallets England. Familien Kellaway flytter efter en tragisk ulykke i familien fra landet og ind til storbyen London, hvor faderen Thomas får job som tømrer. Sønnen Jem er bogens hovedperson, og det er gennem hans øjne vi får et stærkt indtryk af datidens London, som det må have set ud fra en overvældet landbrugsdrengs øjne: Her er mennesker, røg og ikke mindst larm overalt. Allerede første dag i byen får Jem dog en ven i pigen Maggie, der straks knytter bånd til familien, som er så ulig hendes egen. Sammen udforsker de byens muligheder, ikke mindst den berømte nabo, Mr. Blake, som de langsomt lærer at kende og omvendt. Det drejer sig om digteren William Blake, der havde en radikal tankegang i datidens England, men som får stor betydning for Maggie og ikke mindst familien Kelloways udvikling.

Romanen er fuld af sanser og indtryk af det gamle London, hvor beskrivelserne er præcise og velskrevne. Chevalier formår virkelig at holde læseren fanget, og spændingsniveauet stiger støt og roligt. Derfor er det med at holde fast fra starten, der kan virke en anelse langtrukken. Romanen indeholder dog hurtigt megen dramatik i en hverdag, hvor det er vigtigt at kende sine venner og tage sig i agt for svindlere.

Endnu en god, solid og spændende roman fra Tracy Chevaliers hånd. Den får dog “kun” 3 stjerner på grund af den tunge start, men absolut læseværdig, især for de historisk interesserede.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter